Seneste Blogindlæg

Seneste kommentarer

Afstemning

Hvor gammel er du?:

Citater

Det har aldrig været meningen, at vi skulle have færre flygtninge. ~Peter Duetoft (CD), Jyllands-Posten 12/10 1993.

Log ind

Til- og framelding af nyhedsbrev

Per Stig Møller, rammer plet

Debatten om Dagbladet Politikens undskyldning til de islamiske lande, for at have bragt Kurt Westergaards Muhammed-tegning,  har fået et historisk omfang. Såvel i Danmark, - men også i en del  udenlandske medier.
 
Et af de bedste indlæg der har været i Danmark, er kulturminister Per Sig Møllers  (K)  kommentar i Kristeligt Dagblad den 26.februar.
Her giver kulturministeren udtryk for ,at han er ærgerlig over, at Dagbladet Politiken  har indgået forlig med de  otte muslimske organisationer, og undskylder, at avisen bragte Muhammed-tegningerne.
 
Per Stig Møller siger følgende:
 
”Det er ikke  overraskende, hvad Politiken  har gjort, for det gjorde Politiken også i 2006, men jeg håber ikke, at det breder sig. Det, jeg  har stået for hele tiden, er, at ytringsfriheden er en kronjuvel  i Danmark.
Det sagde jeg også i et direkte tv-program under krisen til en ægyptisk tv-station. Det synspunkt havde de respekt for. Og jeg blev inviteret tilbage så sent som i januar. Men det synspunkt  bliver undermineret, når danskerne begynder at sige, at de alligevel ikke står værn om det.”
 
Den belæste kulturminister  bruger  et historisk eksempel.
 
” – Da Napoleon i 1802 klagede til Kongen af England over satiriske  tegninger i de engelske aviser, svarede Kongen, at Napoleon da godt viste, at man i England måtte klage til domstolen og ikke til Kongen, hvis man var utilfreds med noget. I 1802!”
 
Det burde Politiken ifølge Per Stig Møller også have svaret. Og fortsætter: ” – Hvis ikke man havde tilkæmpet sig retten  til religionskritik, ville vi alle sammen  være katolikker i dag. Hvad ville der være sket med Luther eller Erasmus, hvis de i selvcensur havde sagt undskyld ?
 
Poul Vinther Jensen
Kilde: Kristeligt Dagblad den 26. Februar 2006.
            Fremhævelse: PVj.

Pressen skriver:

Info vedr. eksterne links 
Vederfølner repræsenterer ikke, garanterer ikke og er heller ikke ansvarlig over for indholdet af de ovenstående RSS-feeds samt for links til eksterne sider. Siderne er udvalgt på baggrund af at disse siders indhold kan have relevans for foreningens medlemmer og sympatisører.