Torsdag aften stod det klart! Rød blok havde overtaget Danmark. Hvor klart var der dog en del tvivl om. Meningsmålingerne havde i ugerne op til spået en stor valgsejr til venstre side i Folketinget, men efter stemmerne var talt op og gentalt om fredagen, stod det klart at det var maginalerne der skilte de to blokke fra hinanden. Således stemte 50,3 procent af danskerne på rød blok, mens 49,7 procent stemte på et parti fra blå blok. Opgjort i stemmer drejer det sig om at kun 8.483 stemmer skilte de 2 blokke.

Hvor blev udlændingepolitikken af?

Valgkampen var som altid fuld af mange forslag og ideer. Der har været snakket meget om de magiske 12 minutter, finanskrise, regioner, energi, op eller ned med skatten, bevarelse, forringelse eller afskaffelse af efterlønnen og en masse andre vigtige ting. Et utroligt vigtigt emne, ihvertfald for os i Vederfølner, er dog mere eller mindre gået i glemmebogen, nemlig udlændingepolitikken. Det vækker naturligvis stor undren hos os? Alle ved, at krisen ikke er ovre, men ingen berører det betydelige problem med indvandringen med en ildtang. Hverken det økonomiske eller det menneskelige aspekt.

Også til spørgsmålet omkring efterlønnen, er det relevant at snakke udlændingepolitik og hjemsendelse af indvandrere, da indvandrere ifølge samtlige undersøgelser på området koster mindst ligeså meget som efterlønnen. Desværre er det følsomme emne behændigt blevet undgået, og derfor kender hovedparten af vælgerne ikke til muligheden for at spare på indvandringen ved at hjemsende disse. 

De Fynske aktivister

Selvom organisationen Vederfølner står på sidelinjen når der er valg i Danmark, så har vi stadigvæk været indirekte involveret i den. Vores "egen" Lars Grønbæk Larsen, formanden for foreningen, valgte jo som bekendt at opstille i Fyns storkreds. På trods af de svære betingelser, man har som løsgænger, hvor det på landsplan kun er få hunderede stemmer at hente. F.eks. stemte kun 549 personer, heraf 68 i den pågældende valgkreds, på en kandidat uden for partier ved Folketingsvalget i 2007. På trods af de hårde vilkår har Lars gjort et godt stykke for at få sin politik ført frem i lyset, hvilket også har resulteret i en række positive tilkendegivelser.

Lars deltog bl.a i et vælgermøde i den sydfynske by Refsvindinge sammen med repræsentanter fra alle de etablerede partier, et møde som i følge Lars gik ganske fortrinligt. Hvis man iøvrigt ønsker at se video fra mødet, er det muligt på Lars' facebook-fanside.

På trods af Lars' ihærdige arbejde, har det været umådeligt svært, som løsgænger, at få ørenlyd i medierne og det har derfor været meget begrænset, hvad Lars har fået af medieomtale. Det hjalp heller ikke just på det, da Lars blev forment deltagelse i et valgmøde, fordi han ikke var medlem af et etableret parti. Lars blev som den opmærksomme vælger nok har bemærket det da heller ikke valgt.
Det har dog ikke slået vores gode formand ud og i forlængelse af de mange positive tilbagemeldinger, både fra medlemmer og vælgere, er Lars gået igang med at planlægge fremtidige valgdeltagelser. Vederfølner vil naturligvis stadigvæk støtte 100 % om vores formand, som vi anser for et reelt alternativ til de mere etablerede partier. 

Terrorstøtte, kommunisme og faktuelle fejl - venstrefløjens valg.

De danske vælgere var trætte af den borgerlige regering og selvom venstrefløjen, vanen tro, var særdeles leveringsdygtige af det, man vel godt kan kalde blamager vandt rød blok. Flere forskere på området har da også analyseret sig frem til, at det ikke var så meget et valg men mere et fravalg at mange stemte på rød blok. Igen brillierede Villy Søvndal  ved dette valg med usandheder på stribe. Det viser sig nemlig, at hver eneste gang medierne har tjekket Villys udsagn, har det vist sig at være løgn. Hvem husker ikke Villys genistreg i sidste valgkamp - da han stolt fortalte, at han havde besøgt 20 plejehjem. Da det udsagn blev undersøgt, viste det sig at SF-lederen kun havde besøgt 5 plejehjem, her i blandt hans egen mors plejehjem. Det er vist ikke kun i engelsk undervisningen, at Villy skal have sine skolepenge tilbage. 

Den politiske gren af det autonome miljø, Enhedslisten, har selvfølgelig også brillieret. Blandt andet kom det frem at nogle af partiets folketingskandidater havde støttet terrororganisationerne, PFLP og FARC. Terrorstøtte og folketingskandidatur er unægteligt langt fra hinanden, men Enhedslisten har generelt et lidt andet forhold til demokrati og menneskerettigheder, end resten af befolkningen. Onsdag den 14. september kunne man f.eks høre Per Clausen redegøre for Enhedslistens kommunistiske dagsorden med ordene:"Det er rigtigt, at vi kæmper for et samfund, hvor der ikke findes nogen undertrykkelse". Det er selvfølgelig ikke til at vide, hvilke historiebøger Per Clausen har læst, men det er uomtvisteligt at kommunisme og undertrykkelse altid har gået hånd i hånd. 

Hvad nu?

Valget af rød blok er unægteligt et skridt i den forkerte retning, specielt med tanker på at Enhedslisten og de Radikale fik et så godt valg. Dog er situationen ikke ændret for os. For 10 år med en blå regering har ikke løst indvandrerproblemet i Danmark, og en rød regeringsperiode vil med sikkerhed heller ikke gøre det. Aldrig har Danmark modtaget flere indvandrere end nu, og aldrig har vores udfordringer været større. Derfor kan vi kort sige at vi før valget stod i opposition, og at vi nu her efter valget stadigvæk er i opposition. 

Et gammelt udtryk siger, at der ikke er noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Præcis det udsagn er meget rammende for regeringsskiftet i Danmark. Og skal man se på lyspunkterne, så vil Enhedslistens fremgang blandet med de radikales vanvittige indvandringspolitik, gøre det lettere for folk med vores synspunkter at punktere myten omkring Danmarks stramme udlændingepolitik. Ligesom de to partier vil gøre det meget svært for Helle at holde regeringsmagten. Oven i kan man også lægge det faktum, at de røde ret beset ikke rigtig vandt på deres politik, men snarere på baggrund af at man i befolkningen gerne ville prøve lidt. 

Dermed kan man håbe på at befolkningens oplevelser under den nye venstredrejet regering vil blive en øjenåbner og et vendepunkt for den bredere befolkning.

Vi trækker i hvert fald i arbejdstøjet, og det er vores håb, at også du, kære læser, vil gøre det samme. Om få år skal vi nemlig til stemmeurnerne igen og til den tid har vi forhåbenlig modbevist myten om de lukkede grænser og det multikulturelle utopia. Desuden er håbet at der til den tid igen vil være nogle politikere der er værd at stemme på.