Junikredsen

Politiets Efterretningstjeneste har i dag slået til mod den yderste venstrefløj og bl.a. knaldet Redox’ hacker. Læs mere:

Flere anholdt for venstreekstremisme: “En person fra venstrefløjsmiljøet er i dag varetægtsfængslet og sigtet for bl.a. støtte til terrorisme. Personen er varetægtsfængslet i 24 dage ved retten i København. Desuden er der foretaget ransagninger i Århus og på Midt- og Vestsjælland, hvor politiet bl.a. har beslaglagt en computer. En person på Midt- og Vestsjælland er sigtet for hacking, erfarer jp.dk.”

Fængslet for støtte til voldelig venstrefløj: “Ifølge Ekstra Bladets oplysninger tilhører den fængslede researchkollektivet Redox.”

PET anholder politiske ekstremister: “Hovedmanden – der har været en ledende figur i den gruppe, der kalder sig Antifascistisk Aktion – sidder nu isolationsfængslet for gennem flere år at have deltaget i vold mod højreorienterede, for ulovlig registrering og dataindbrud under arbejdet med at skaffe oplysninger om højreorienteredes adresser og lignende private informationer.”

Offer for ekstremistvold lettet over PET-aktion: “»De er bange for at blive fotograferet til Redox’ arkiv«, forklarer [blog-redaktør Kim Møller] med henvisning til det hemmelige venstrefløjsarkiv, som politiets nu har slået til mod ved at anholde en stribe mennesker og ransage flere venstrefløjsadresser.”

PET ransager i det radikale venstrefløjsmiljø: “Berlingske.dk erfarer, at der er tale om en person med tilknytning til Antifascistisk Aktion (AFA), der udspringer af det venstreradikale miljø og tidligere har været sat i forbindelse med voldelige sammenstød med den radikale højrefløj.”

Indtil videre har kun Ritzuas Bureau ageret mikrofonholder for tæskeholdet: “Ifølge flere medier er anholdelserne sket i venstrefløjsgruppen Antifascistisk Aktion (AFA), men det afviser talsmand Anders Lind. - De her anklager om, at vi er indblandet i vold og terror er helt hen i vejret. AFA er slet ikke blevet kontaktet af politiet eller PET i den her sag, siger Anders Lind.”

I 1999 var den nye “Anders Lind” knap så bly omkring Antifascistisk Aktions voldelighed: “Nazisterne bruger selv vold. Og hvis de vil, så kan de slås med os. Vi er klar.”

Ifølge Junikredsens oplysninger er den anholdte hovedmand identisk med den 23-årige A.R., der ved en tidligere lejlighed har ledt et københavnsk tæskehold på togt i Århus.

På Anarkistisk Forum forklarer en bruger de øvrige venstreekstremister, hvorfor Redox bevidst har unddraget sig medieansvarsloven:

Pressenævnet ville jo være i røven på Redox konstant med alle de personer der bliver udstillet fra højrefløjen… der er en grund til at de ikke har valgt at anføre sig som medie med alle de potentielle injurieretssager som dette unægteligt ville medføre.

_

Lørdag den 6. februar 2010 afholdt voldsberedte venstreorienterede en demonstration i Århus under parolen ”Good Night White Pride”. Demonstrationen blev forsøgt præsenteret som et lokalt initiativ, men som Junikredsen tidligere har påvist, så bliver GNWP-kampagnen tydeligvis styret af udefra kommende kræfter.

Vi har således dokumenteret, at pressemeddelelser m.m. udsendes via en hjemmeside i København, oprettet af tæskeholdet Antifascistisk Aktion, medens GNWP-kampagnens officielle – og altså uvirksomme – hjemmeside er oprettet fra Enhedslistens kontor i Svendborg.

Emil Cronjäger
Svendborg var som bekendt hjemsted for den ekstremt voldelige BZ-boss Jacob Jonas Grandetoft. Efter flere domme for bl.a. hærværk og ulovlig våbenbesiddelse forsvandt han til Holland. Med den uberegnelige Grandetoft ude af byen blev der igen plads til Enhedslistens unge stormtropper i Socialistisk Ungdomsfront.

Blandt det nye kuld af gadekrigere gjorde især den da 19-årige Emil Cronjäger sig bemærket. Sammen med et andet frontmedlem, Poul Erik ”Boffer” Hansen, var han således allerede i november 2005 i slagsmål udenfor Enhedslistens kontor i Møllergade.

Den 19. maj 2009 dirigerede Cronjäger et sortklædt tæskehold udenfor byretten i Århus, der ville hævne en tidligere omgang klø, som man havde pådraget sig efter et mislykket overfald på medlemmer af den fredelige forening Vederfølner.

Emil Cronjäger (rød trøje) førte an foran byretten i Århus, maj 2009.

Svag lokal støtte
Demonstrationen den 6. februar i år tiltrak da også fortrinsvis udefra kommende autonome. Ud af de 200-250 fremmødte var de 150 således blevet fragtet i busser til Århus af det københavnske tæskehold Antifascistisk Aktion. Også forstærkninger fra ”Aalborg Antifas” var blevet tilkaldt.

En støttedemonstration få dage senere uden de udenbys bøller tiltrak, ifølge Antifascistisk Aktion, kun 60 deltagere. Det rette antal var derfor sikkert endnu lavere, men bekræfter under alle omstændigheder, at kun en lille minoritet af lokale voldselementer støtter op om en ny, uprovokeret bandekrig mod White Pride.

Enhedslistens rolle
Som tidligere beskrevet af Junikredsen, så støtter Enhedslisten ikke officielt GNWP-kampagnen. Men noget tyder på, at partiet bag kulisserne presser på for en opblussen af den bandekrig, som partiet for femten år siden indledte mod White Pride.

Efter de autonomes mislykkede overfald på Vederfølners medlemmer i februar 2009 har der på gaden hersket fred og ro mellem de to yderfløje i Århus. Alligevel plantede Enhedslisten i forbindelse med retssagen i maj en historie i pressen, der skulle rippe op i myten om omfattende ”nazi-vold” i byen.

I november 2009 gik Enhedslisten til sit efterhånden uofficielle talerør, Århus Stiftstidende, med endnu en dramatisk historie om ’byens sande tilstand’:

De venstreorienterede føler sig forfulgte og uden tilstrækkelig beskyttelse. Det har fået mange af dem til at opgive at anmelde overfald. I stedet flytter de til København, hvor de kan gå i fred på gaden.

Da Junikredsen omtalte Enhedslistens historie, blev den prompte afvist af en ophidset gadekriger, der vredt skrev ingen flygter fra Århus. Men da Antifascistisk Aktion kort efter, i et konstrueret interview på sin hjemmeside, præsenterede GNWP-kampagnens forklaring på, hvorfor man ville genstarte bandekrigen mod White Pride, var det centrale argument netop påstanden om en række overfald, som offentligheden ikke hører om i det forgangne år.

Med andre ord, så har Enhedslisten med sin propaganda beredt vejen for Antifascistisk Aktions nye voldskampagne. Derimod kan det i øjeblikket ikke afgøres, om de to organisationer fordækt kører parløb, eller om Enhedslisten i Århus bliver ført bag lyset af kredsen omkring Peter Hegner Bonfils.

Afstumpet vold
Under demonstrationen den 6. februar blev mindst tre fotografer fysisk angrebet. Værst gik det ud over den kendte blog-redaktør Kim Møller, der sammen med en bekendt blev slået ned med flasker og sparket i hovedet af Antifascistisk Aktions maskerede bøller.

Voldsomme spark mod hovedet er i årevis blevet hyldet af ekstreme venstrefløjsgrupper, og GNWP opfordrer i sit interne materiale direkte til denne form for afstumpet vold.

I forlængelse af lørdagens uroligheder kastede dele af pressen sig over nogle udtalelser, fremsat af et medlem af White Pride til en radio-journalist (se nedenfor):

 Jeg går ikke ind decideret for at slå nogen ihjel, men koster det en af deres liv … det ville røre mig … altså det ville rage mig en papand.

Udtalelsen blev (naturligvis) udlagt som gruppens fælles holdning, men var formentlig en reaktion på de holdninger til mord på politifolk og White Prides medlemmer, som ledende autonome i Århus tidligere har udtrykt offentligt (uden at pressen gjorde dét til en sensation):

Ifølge Domino ville han ikke sætte sig ned og græde, hvis hans brosten eller en af hans venners molotovcocktail dræbte en politimand. Han ved godt, at det lyder hårdt, men det er sådan, at han har det – også med nazier.

Torsdag den 11. februar blev en ung, gravid kvinde banket ned udenfor sin arbejdsplads i Århus af GNWP’s gadekrigere. I dagene op til overfaldet blev hun udspioneret af en person, der beskrives som mulat. Det drejer sig muligvis om den 28-årige førtidspensionist Caspar Sona Stegger Lodberg, et adoptivbarn fra Indien.

Blandt voldsautonome i Århus har man dog ved flere lejligheder spottet egentlige mulatter:

Mulat spottet i selskab med voldstossen Lasse Poelman.

Denne mulat er set i selskab med Emil Cronjäger.

En mand med tydelige negroide træk - formentligt en kvadron - deltog i GNWP's march i Århus.

Strategisk fejl eller…
Efter demonstrationen vendte Antifascistisk Aktion hastigt hjem til København. White Pride havde dagen igennem ikke vist sig og ud på natten strejfede små bander af autonome selvsikkert rundt i Århus’ gader. Men de hårdkogte ”antifascister” blev hurtigt jaget vildt for AGF’s berygtede hooligans og mindst to GNWP-gadekrigere fik alvorlige prygl.

En kilde med relation til GNWP-kampagnen fortæller til Junikredsen: 

Jeg fik at vide, at AFA havde sagt, at WP’erne var totalt svækket. De sagde ”Skinkerne gør som de plejer. De sætter sig på et eller andet værtshus, hvor de kan sidde og råbe og skrige, mens politiet passer på dem.” Skulle der dukke nogen op på gaden, var de ikke flere end man hurtigt kunne jage dem væk… Det var meningen at lokke dem til at angribe demo’en ved at sige, at man kom mange færre end man kom.

Men det viser sig, at White Pride havde forberedt sig helt anderledes grundigt på venstreekstremisternes provokation. Som noget helt usædvanligt havde gruppen ladet en journalist, oven i købet fra Danmarks Radio, følge dem dagen igennem. Fra sin reportage fortæller han bl.a.:

Klokken er ved at være otte og flere af mændene er ved at blive utålmodige. Der er rygter i lejligheden om, at der nu er venstreorienterede samlede i centrum. Mange vil gerne derind. Men medens flere gerne vil afsted, så bliver der bestemt, at der skal gå lidt endnu. Inde i byen har højrefløjen nogle andre grupper med samme mission. Man har nemlig delt sig op. I et par lejligheder i centrum sidder nogle grupper, og på et par værtshuse sidder der nogle andre. Dem, der vil blive i lejligheden, frygter at løbe direkte ind i politiet og blive anholdt, og det vil man for alt i verden undgå. Planen er klar: der skal slås hårdt til mod de venstreorienterede i byen.

White Prides overordnede plan synes altså klar nok. Man ville undgå en nytteløs konfrontation i forbindelse med dagens demonstration, hvor GNWP’s gadekrigere var beskyttet af politi og presse. I stedet ville man slå til ud på aftenen, når de sortklædte bøller igen samlede sig. En plan, der her efterfølgende synes eksekveret med succes.

Af reportagen fremgår det også, at White Pride havde fordelt sig på mindst fire grupper rundt omkring i Århus. Det vides ikke hvor mange aktivister, White Pride havde samlet, men ifølge pressen blev én gruppe på omkring tyve kortvarigt anholdt i forbindelse med nattens uroligheder. Videre ifølge pressen kom nogle af de anholdte fra andre jyske byer, samt så langt væk fra som Sjælland.

Antifascistisk Aktion fejlvurderede altså markant White Prides styrke, vilje og evne til at reagere på dens uprovokerede krigserklæring. Tidligt skræppede man ganske vist op om, at splittede højreekstremister mobiliserer mod antifascistisk demonstration (hvortil Danmarks Nationale Front tørt replicerede i Redox’ optik er vi jo altid splittede), men White Prides konkrete tiltag havde man tydeligvis ikke den fjerneste viden om.

Der er dog også den mulighed, at det københavnske tæskehold i virkeligheden kastede sine unge proselytter i Århus for White Prides ulve. D.v.s., at man i København faktisk var klar over, at trusselsbilledet var mere alvorligt end man lod Århus vide, men at de århusianske gadekrigere måtte tage deres tæv så københavnernes bandekrig for alvor kan  komme i gang.

_

Den kendte blog-redaktørog historiker Kim Møller fra Uriasposten blev lørdag den 6. februar slået ned i Århus. Overfaldet skete i forbindelse med en demonstration afholdt af ”Good Night White Pride-kampagnen” (herefter GNWP), der ifølge Danmarks Nationale Front reelt er et dække for det københavnske tæskehold Antifascistisk Aktion.

Om overfaldet fortæller Kim Møller bl.a.:

Jeg ligger ned, og forsøger at beskytte hovedet, mens tre eller flere sparker mig samtidig. Udover læsioner i hovedbunden fra flaskeslag, har jeg en del blå mærker, særligt på højre arm som jeg parerede med. Min makker, der fik værre flaskeslag, løb nogle meter væk, men fik også direkte spark i ansigtet. Han måtte efterfølgende sys tre steder i hovedbunden.

Under overfaldet råbte en af dem, at de skulle have fat i kameraet. Jeg holdt fast, men valgte at slippe efter nogle sekunder. Det blev senere fundet kastet henad asfalten.

Overfaldet blev i høje tonet rost af Enhedslistens byrådskandidat for Sønderborg Kommune, den tidligere SF’er Per Jensen:

På en forespørgsel fra 180grader.dk lagde formanden for Enhedslistens folketingsgruppe, Per Clausen, officiel afstand til Per Jensens holdninger, hvorefter byrådskandidaten med øjeblikkelig virkning udmeldte sig af det lille ekstremistparti:

Enhedslistens rolle
Ifølge Monsuns voldsdømte skribent Rune Eltard-Sørensen er GNWP-kampagnen et nybrud i forhold til tidligere, hvor Anti-racistisk Netværk, som består af blandt andet Enhedslisten og Kommunistisk Parti, har tegnet det anti-racistiske arbejde i byen med en klar ikke-volds-strategi.

Til 180grader.dk hævder Per Clausen da også, at Enhedslisten ikke støttede GNWP-gruppens demonstration i lørdags:

Når det nu handler om den konkrete demonstration i lørdags, så er det faktisk ingen tilfældighed, at vi ikke var medarrangør af den. Det havde vi helt bevidst valgt ikke at være, fordi vi mente, at de holdninger, man havde valgt at give udtryk for, nok ikke var vores.

Per Clausen afslutter, Det er sådan jeg har forstået det på vores afdeling i Århus, som har truffet beslutningen om ikke at være med.

Men ifølge en tidligere udtalelse til dagbladet Politiken fra GNWP-gruppens talsmand, Felix Andersen, blev demonstrationen støttet af en række politiske foreninger og organisationer. Både medlemmer fra Enhedslisten, Socialistisk Ungdomsfront og Kommunistisk parti.

Felix Andersens udtalelse bekræftes bl.a. af, at GNWP-gruppens officielle hjemmeside drives fra Enhedslistens lokaler i Svendborg:

De modstridende udtalelser skal formentligt forstås således, at officielt samarbejder Enhedslisten som parti ikke med den nye voldsgruppe, men uofficielt har partiets medlemmer – så længe de ikke skejer ud som nu tidligere byrådskandidat Per Jensen – tilladelse til at støtte den.

Ydermere har Antifascistisk Aktion via Enhedslistens gamle dækorganisation Antiracistisk Netværk indkaldt til demonstration i Århus i dag onsdag. Indkaldelsen er udsendt via tæskeholdets hjemmeside og er vendt imod ”nazivold”, fordi to GNWP-medlemmer har fået bank.

Det skal blive interessant at se, om Antifascistisk Aktion har kuppet Antiracistisk Netværk, eller om Enhedslisten spiller dobbeltspil.

Gammelt dæknavn
I forbindelse med nedbankningen af Kim Møller støvede Antifascistisk Aktion et gammelt, velkendt dæknavn af. Det drejer sig om ”Anders Lind”, der til medierne påstod, at tæskeholdet ikke havde overfaldet blog-redaktøren. ”Anders Lind” kan som dæknavn føres tilbage til nu afdøde Martin ”Kat” Lindblom, der i 1993 stiftede Antifascistisk Aktion sammen med Balder Johansen, der i dag driver firmaet Logik & Co.

Martin Lindblom forklædt som "Anders Lind", København 1996.

I en periode optrådte parret ”Maria Jensen og Anders Lind” som tæskeholdets faste talspersoner. ”Maria Jensen” var med sikkerhed identisk med Balder Johansens mangeårige samleverske, Maria Pagels, og Balder Johansen var formodentligt den gang stemmen bag ”Anders Lind”.

Balder Bergman Johansen under en aktion i TV-byen 1999.

Maria Sønnøve Pagels, Balder Johansens samleverske, deltog i samme aktion og blev ligeledes anholdt.

For nogle år siden begyndte ”Anders Lind” i pressen at blive beskrevet som en mand noget yngre end Balder Johansen og Martin Lindblom. I dag bruges dæknavnet heller ikke kun i forbindelse med Antifascistisk Aktion, men også i forbindelse med gruppen Antifascistisk Cultureclub, der netop drives af yngre aktivister som Jacob Neerbek og Jonas Anton Voss.

Taktisk afvisning?
Ifølge dagbladet Politiken kan Århus Politi ikke sige noget om, hvorvidt Kim Møllers overfaldsmænd var højreradikale eller venstreradikale. På det venstreekstreme mødested Anarkistisk Forum indrømmer man dog, at gerningsmændene var GNWP-demonstranter. Ligeledes benægter ”Anders Lind” til Politiken da heller ikke dette forhold, men påstår altså blot, at gerningsmændene ikke er medlemmer af hans tæskehold.

Som vi skal se nedenunder, så dominerede Antifascistisk Aktions medlemmer og medløbere massivt GNWP-demonstrationen, så alene på den baggrund er der en høj sandsynlighed for, at ”Anders Lind” taler usandt. Dertil skal lægges, at det københavnske tæskehold kun yderst sjælden frabeder sig skylden for konkrete voldelige overgreb mod venstrefløjens kritikere og modstandere.

Faktisk har Antifascistisk Aktion kun ved tre tidligere lejligheder direkte afvist at være involveret. Det drejer sig om en kraftig brevbombe sendt til DNSB-lederen Jonni Hansen i 1995, overfaldet på Pia Kjærsgaard i 1998 og optrevlingen af narko-ringen De Brune Bude i 2002. Altså tre sager, der ligesom overfaldet på blog-redaktøren Kim Møller vakte harme og forargelse i brede kredse.

Men det måske mest overbevisende argument for, at aktivisten bag ”Anders Lind” løj er det faktum, at blog-redaktøren blev slået ned med Faxe Kondi-glasflasker, samt de billeder som den lokale forening Vederfølner har lagt på sin hjemmeside. Det lykkedes nemlig Vederfølner at filme Antifascistisk Aktions ankomst til Århus. Af disse billeder fremgår det, at tæskeholdet kort efter ankomsten bevæbnede sine medlemmer og medløbere med… Faxe Kondi-glasflakser.

Styret udefra
Danmarks Nationale Front vurderer som nævnt, at GNWP-kampagnen er Antifascistisk Aktions forsøg på at etablere sig i Aarhus. Dette forhold synes der i virkeligheden ikke at være synderlig tvivl om:

GNWP-kampagnen skulle angiveligt været et lokalt århusiansk initiativ. Men som nævnt er gruppens nødtørftige hjemmeside registret fra Enhedslistens lokaler i Svendborg og den er i skrivende stund ikke blevet opdateret siden december. I stedet kan man på Monsuns hjemmesider Modkraft og Redox f.eks. læse fyldige beretninger fra lørdagens begivenheder.

GNWP's nødtørftige hjemmeside per 10. februar 2010.

Monsuns lokaler på Nørrebrogade hvorfra hjemmesiderne Modkraft og Redox drives.

Men de ubestridt hyppigste opdateringer omkring GNWP-kampagnen ses på Antifascistisk Aktions hjemmeside i København:

1. januar: ”Kampagne kickstartet i Århus”.
5. januar: ”Århusianere: Vi vil skabe en velorganiseret antifascistisk bevægelse””.
10. januar: ”GNWP-kampagnen på gaden i Århus”.
11. januar: ”AFA-bustur til Århus 6. februar”.
20. januar: ”Travl uge i Århus”.
24. januar: GNWP-uddeling i Viby”.
3. februar: ”Fest for tolerance og respekt – lørdag i Århus”.
3. februar: ”Tre dage til Århus –demonstration”.
7. februar: ”Succesfuld demonstration nazivold i nat”.
7. februar: ”Reportage – Århus tur-retur”.
9. februar: ”Manifestation mod nazivold i morgen i Århus”.
10. februar: ”Foto og video fra demonstrationen”.

(Den af tæskeholdet annoncerede fest blev aflyst, angiveligt fordi velmenende borgere få dage for inden oplyste udlejeren om hvem man udlejede til.)

Det er altså tydeligvis Antifascistisk Aktion i København, der styrer informationsstrømmen omkring den påstået lokale GNWP-kampagne.

GNWP udtalte til Politiken, at man forventede op mod tusind deltagere til demonstrationen. Man hævdede bagefter, at der havde været 500. Som sædvanligt afviger venstrefløjens tal med både en faktor 2 og 3 fra politiets tal, der i dette tilfælde svingede fra 200 til 250 deltagere.

Derimod er alle kilder enige om, at 150 af demonstrationens deltagere var fragtet til Århus fra København af Antifascistisk Aktion. D.v.s, at et sted mellem 60 og 75 procent af deltagerne i den lille demonstration beviseligt slet ikke hørte til i Århus, men var rekrutteret fra det betændte miljø i København.

Styringen fra København indikeres også af, at den lokale talsmand, unge Felix Andersen, pludseligt blev udskiftet med talsmanden ”Mads Kering”. ”Mads Kering” er et ordspil på ’maskering’ og blev af københavnske autonome første gang brugt som dæknavn i 1994, hvor man fra Demos udsendte det selvforherligende skrift ”De Autonome”. Dæknavnet er senere blevet brugt i forbindelse med bl.a. Ungdomshuset, Antifascistisk Aktion og et nu lukket tidsskrift.

I hvis interesse?
Men udover at pege på konkrete indikatorer for, at GNWP-kampagnen i Århus styres af et københavnsk tæskehold, så kan man også spørge om, hvem der har en interesse i at få bandekrigen mellem højre- og venstreradikale til at blusse op igen. Alle parter er nemlig enige om, at der længe har været stille om gruppen White Pride, ligesom ingen ser tegn på, at gruppen planlægger et comeback eller lignende.

Selv på Antifascistisk Aktions hjemmeside kan man i de iscenesatte interviews ikke henvise til noget bedre end at roen i Århus er en ”vinterpause” og en ”illusion”, samt henvise til nogle påståede overfald, som offentligheden ikke hører om.

Den sidste påstand synes at være opfundet til lejligheden. Den yderste venstrefløj i Århus er netop kendt for at råbe op i pressen om White Pride hver gang en venstreekstremist har været involveret i en voldsepisode, uanset om episoden i øvrigt havde det fjerneste med politik at gøre. Det gælder f.eks. Enhedslistens Peter Hegner Bonfils’ slagsmål med autonome udenfor ’Fristedet’ i 2008.

I andre tilfælde har man bragt historier til torvs, såsom Sarah Victoria Bruuns, hvor den påståede vold formentligt slet ikke har fundet sted.

Det lyder altså ganske usandsynligt, at venstrefløjen i Århus er udsat for vold, som man ikke går til pressen med. På Anarkistisk Debatforum bestrides Antifascistisk Aktions påstande da også klart af en århusiansk aktivist:

Aktivisten Chris’ fremstilling bekræftes af debatsidens redaktør, Rasmus Pinnerup:

Det svage fremmøde til GNWP-demonstrationen i lørdags tyder da også på, at mange lokale venstreorienterede ikke forstår eller er enige i Antifascistisk Aktions beslutning om at genstarte bandekrigen.

Men samlet omkring de to venner Peter Hegner Bonfils og Lasse Poelman finder man en gruppe fortrinsvis yngre mænd, kendt under navnet Århus Antifa, der i dag har fundet identitet, status og indflydelse som venstrefløjens selvbestaltede beskyttere. De har ingen interesse i vanlig politik, men dyrker gadekrig, slagsmål og antifascisme som livsstil.

Som tidligere dokumenteret af pressen, så forsøger denne gruppe at kontrollere den øvrige venstrefløj gennem en række omfattende sikkerhedsforanstaltninger, der retfærdiggøres med påstanden om en truende voldelig højrefløj.

Uden dette fjendebillede ville gruppen reelt være uden betydning og uden indflydelse blandt moderate venstreorienterede.

I København har Antifascistisk Aktion naturligvis præcis det samme problem som Århus Antifa. Samtidig har tæskeholdet efter de seneste små ti års generationsskifte har vanskeligt ved at etablerer sig med den vægt, som Antifascistisk Aktion havde under Balder Johansens og Martin Lindbloms ledelse.

Det store og det lille tæskehold i henholdsvis København og Århus har altså en fælles interesse i, at få den gamle bandekrig mod højrefløjen i gang igen.

Lørdag nat fik to GNWP-aktivister bank i Århus midtby. Enten har de venstreorienterede brandstiftere altså fået fremprovokeret hvad man ville. Eller også er nogen blevet meget vrede over det meningsløse overfald på blog-redaktøren Kim Møller.

Efterskrift: Hadsk personhetz
I forsøg på at retfærdiggøre deres rå overfald på Kim Møller har Antifascistisk Aktion medløbere i det århusianske venstremiljø startet en voldsom og ekstrem hadefuld personhetz mod ham. Vi bringer her et udpluk og tilbageviser nedenunder en løgn, der åbenbart florerer i det betændte miljø.

Kim Møller og Uriaposten har aldrig givet noget som helst til Junikredsen, hverken dokumenter eller andet Denne usandhed bliver formentlig via Redox udspredt fra Monsun, der også udspredte løgnen om, at politibetjenten Peter Ulrik Jensen har videregivet informationer fra politiets registre til Junikredsen.

Når sandheden skal siges, så har Uriasposten tværtimod plukket et billede eller to herfra. Det under vi gerne Danmarks mest læste politisk blog.

_

Læs også
Venstrevold avler højrevold
Mediesyndikatet Monsun Aps.

Natten til i dag dansk tid vandt den unge republikaner Scott Brown kampen om den ledige senatsplads i Massachusetts og har dermed sikret sit parti flertallet i det amerikanske senat.

Scott Browns sejr er en alvorlig lussing til Barack Hussein Obama og hans planer om at socialisere Amerika. Brown har svoret at stemme imod Obamacare og bag sig har han bl.a. Tea Party-bevægelsen.

Kort før valget gik en hvid TV-vært og Obama-støtte amok på MSNBC og rasede:

Lad os her på et års dagen for Barack Hussein Obamas regime minde om, hvem der ellers har støttet ham:

Hvide
Andel af befolkningen:  74%.
McCain: 55%.
Obama:  43%.

Hispaniolere
Andel af befolkningen: 8%.
McCain: 32%.
Obama: 66%.

Homofile
Andel af befolkningen: 4%.
McCain: 27%.
Obama: 70%.

Jøder
Andel af befolkningen: 3%.
McCain: 21%.
Obama: 78%.

Negere
Andel af befolkninngen: 13%.
McCain: 4%.
Obama: 95%.

_

Den amerikanske Tea Party-bevægelse er blevet mødt med tavshed af dansk presse – bortset fra en nedladende reportage i dagbladet Information fra premieren på en dokumentarfilm om den unge bevægelse.

I filmen præsenterer Tea Party’erne sig som tilhængere af ”fiscal responsibility, constitutionally limited government and free market economics”, der blot protesterer mod især Barack Hussein Obamas enorme statslige pengeindsprøjtning til kriseramte brancher og sektorer.

Sådan ser bevægelsens modstandere i de amerikanske massemedier ikke på den. ”They are all Whites! Every single one of them are White!”, som den hvide TV-vært og Obama-støtte Chris Matthews forarget slog fast i sit program.

Bevægelsens modstandere har derfor sammenlignet den med Ku Klux Klan og kaldt den en ”white identity movement”. Ifølge dem er Tea Party-bevægelsen en racistisk reaktion blandt den hvide befolkning på valget af mulatten Barack Hussein Obama til præsident for De Forenede Stater.

Ifølge den pengestærke jødiske pressionsgruppe Anti-Defamation League er Tea Party-bevægelsen, sammen med bl.a. de hastigt voksende militia-grupper, udtryk for en ny uforsonlig tone fra højrefløjen, hvor Obama and his supporters are being cast as opponents to be destroyed rather than fellow citizens with whom dialogue, debate, and compromise are possible.

I det jødisk ejede New York Times udtrykker den jødiske kommentator David Brooks bekymring over udviklingen:

The public is not only shifting from left to right. Every single idea associated with the educated class has grown more unpopular over the past year.

The educated class believes in global warming, so public skepticism about global warming is on the rise. The educated class supports abortion rights, so public opinion is shifting against them. The educated class supports gun control, so opposition to gun control is mounting.

The story is the same in foreign affairs. The educated class is internationalist, so isolationist sentiment is now at an all-time high, according to a Pew Research Center survey. The educated class believes in multilateral action, so the number of Americans who believe we should “go our own way” has risen sharply.

Tallene viser da også at blandt hvide var det fortrinsvis den veluddannede klasse – der også kalder sig den kreative klasse – som stemte på Barack Hussein Obama.

Disse kreative sjæle – Hollywood-Amerika – ser ud til at have god grund til bekymring: En nylig meningsundersøgelse har vist, at den folkelige Tea Party-bevægelse i dag er mere populær end de to traditionelle partier Demokraterne og Republikanerne.

I februar afholder Tea Party-bevægelsen sit første nationale konvent med den folkeligt populære, men elite-forhadte, Sarah Palin som hovedtaler. Palin har til dags dato ikke afvist rygter om, at hun som ung bl.a. skiftede universitet for at være blandt sine egne.

Ifølge en nylig prognose fra det amerikanske kontor for befolkningsstatistik vil den hvide race blive en minoritet i Amerika om blot 30 år.

_

Frankrigs konservative regering fremstætter nu forslag om bødestraf for burka-maskering i det offentlige rum:

Et nyt lovforslag i Frankrig lægger op til, at kvinder skal kunne idømmes bøder på 750 euro (omkring 5600 kroner) for at gå med burka.
Jean-François Copé fra det regerende konservative parti, UMP, siger til avisen Le Figaro, at der skal kunne idømmes endnu højere bøder til mænd, som tvinger kvinder til at gå med heldækkende klædedragter som burka og niqab.

Herhjemme har en ny undersøgelse konstateret, at Integration stopper ikke ekstremister:

Der findes unge muslimer i Danmark, som siger, at de med vold vil forsvare islam mod de vantro, og at sharialovgivning skal erstatte demokratiet, hvis muslimer er i flertal i samfundet… De har en uddannelse, de har et job, de taler dansk derhjemme, de har haft danske kærester, og de ser TV-Avisen og ”Paradise Hotel”.

_

I årets første historie her på Junikredsen giver vi atter et eksempel på venstrefløjens løgnagtighed, samt et eksempel fra dagens noget bedrøvelige  kulturkamp.

Kulturkamp anno 1947: Skuespilleren Robert Taylor vidner for House Committee on Un-American Activities om kommunistisk aktivitet i filmindustrien.

Den første sag drejer sig om en vis Tørk Haxthausen, der en gang havde en vis position i dansk ”kulturliv” (naturligvis med fast gage fra Danmarks Radio).

Haxthausen er kendt for sine sære ideer om homoseksualitet, som han mener skyldes overdreven læsning af tegneserier.

Tørk Haxthausen kan godt lide internettet, fordi det tillader ham at lufte sine synspunkter gratis. Derimod er han ikke så glad for, at ”den højrefløj, der på det nærmeste har monopoliseret medierne” også bruger hans internet.

På en stærkt venstresnoet hjemmeside er han derfor draget i krig mod ”de højreorienterede websteder”, inklusive Junikredsen.

Om os påstår Haxthausen konkret:

Nogle uger tidligere havde [180grader] udsendt et nyhedsbrev, hvori udgiveren af Uriasposten dokumenterede, at Kirkeasyl hovedsageligt bestod af folk fra ‘Enhedslistens venstrefløj’ – en oplysning, han (med fotos) havde hentet på Junikredsens webside, der igen havde den fra Ekstrabladet.

Ifølge Tørk Haxthausen har 180grader altså bragt en historie fra Uriasposten, som Uriasposten har kopieret – med fotos – fra Junikredsen, der videre har kopieret historien fra Ekstra Bladet.

Men Tørk Haxthausen taler usandt. Det kan enhver forvisse sig om ved at krydslæse Junikredsens Terrorstøtter i Kirkeasyl og 180grader/Uriaspostens artikel Kirkeasyl – Enhedslisten venstrefløj plus det løse, optrykt henholdsvis den 14/9 og 16/9 2009.

Så hvad er sandheden? Den er naturligvis, at Uriasposten i sin fyldige artikel refererer os for en enkelt konkret oplysning, nemlig at en af Ekstra Bladet anonymiseret terror-dømt kvinde fra Kirkeasyl er identisk med Katrine Willumsen fra Enhedslistens lille pengemaskine, Fighters and Lovers.

Sandheden er også, at ikke ét eneste af Uriaspostens mange fotos er løftet fra Junikredsens artikel – der overhovedet ikke indeholder billeder!

Tørk Haxthausen mener som nævnt, at højrefløjen næsten har monopol på medierne. Han mener også, at 180grader ”spejler et aggressivt højredrejet samfund”. Altså selvsamme blog, der for nylig begyndte en hetz mod Trykkefrihedsselskabet formand, Lars Hedegaard, fordi han på en anden blog havde omtalt nogle grimme kendsgerninger ved muslimsk familieliv: Voldtægt, incest og pædofili.

Hedegaards forbrydelse var, at han havde udtrykt sig i generaliserende vendinger om muslimer. Dette er ifølge ortodoks politisk korrekthed (dikteret i 1978 af FN) en dødssynd. Negative egenskaber ved ikke-europæiske racer og kulturer må aldrig skildres som repræsentative for det givne folkeslag – uanset om de er det eller ej.

Generaliserings-forbuddet er et instrument til at kontrollere den offentlige debat om bl.a. muslimsk masseindvandring til Europa. En ægte højreopposition erkender livets realiteter og vil derfor aktivt modsætte sig den politiske korrektheds tyranni over sproget og pennen.

Men hetzen mod Lars Hedegaard blev faktisk ført an af toneangivende højrefolk som Ole Birk Olesen, Niels Krause-Kjær og Christopher Arzrouni, og under hetzen blev han faldet i ryggen af folk som Søren Pind og Katrine Lilleør.

Hvis man vil vinde en kamp, så kræver det et vist mål af aggressivitet. Højrefløjen har i dag fået et vist fodfæste i kulturkampen. Men som Hedegaard-sagen viser, så fører mange højrefolk kampen som om de i virkeligheden ikke ønsker at vinde den.

Man må dog glæde sig over, at der i dag overhovedet bliver ført kulturkamp. Sådan var det ikke i tidligere tider, hvor smagsdommerne – som Anders Fogh Rasmussen senere kaldte dem – i overlegen stil besejrede folkelige oprør i 1965, 1973 og 1984 mod henholdsvis røde kulturpaver, skattetryk og masseindvandring.

Socialister og kulturradikale har i dag ikke på samme måde totalt herredømme over den offentlige debat, som de ellers har haft siden 1960erne. Tabet af forne tiders totalmagt er formentlig grunden til, at dagens Danmark for en Tørk Haxthausen ligner et aggressivt højredrejet samfund. Men dette land eksisterer endnu kun i venstrerabiates fantasi.

_

Spansk politi oplyser, at man har anholdt anarkist-lederen Tamara Hernández Heras og sigtet hende for drabsforsøg.

Tamara Hernández er mistænkt for at have sendt den brevbombe, der 7. oktober i år blev rettet mod de spanske myndigheder. Bomben blev opdaget i tide og bragt til sprængning under kontrollerede forhold. Ingen kom til skade.

Tamara Hernández Heras er leder af den spanske afdeling af Anarchist Black Cross, et internationalt støttenetværk for bl.a. dømte terrorister.

Anarchist Black Cross driver en dansksproget hjemmeside, hostet af firmaet Unoeuro A/S i Skanderborg.

_

En af Tvind-guruen Mogens Amdi Petersens trofaste håndlangere blev for nylig anholdt i London. Marlene Gunst, Tvind-sektens formelle regnskabschef, har sammen med sin guru og dennes faste elskerinde, Kirsten Larsen, de sidste år været på flugt fra det danske retsvæsen.

Tvind-toppen blev i 2006 frifundet for omfattende skattesnyd. Anklagemyndigheden ankede dommen og har foreløbigt fået Poul Jørgensen dømt i sagen. Mogens Amdi Petersen, der har en tidligere dom for vold, stak af fra Danmark med en lille gruppe kvindlige disciple og menes nu at gemme sig i Mexico.

Læs mere om sekten på Tvind Alert.

_

Muhammeds vej: Slår ihjel. Kristi vej: Lader sine tilhængere lide døden.
Blaise Pascal

Danskerne forlader i stigende grad folkekirken fordi den misbruges politisk uden at nogen griber ind. Men troen på Kristus som Guds søn vinder atter frem. Man peger på muslimernes fremtrængen som den afgørende enkeltfaktor.

Kristus på Golgata, Mel Gibsons The Passion of The Christ.

’Islam er Guds svøbe til kristendommen’, skrev Martin Luther i 1543. Måske han havde ret?

Glædelig Jul.

_

Giving brings a lot of joy
And this I do believe
But aren’t the ones who give so much
Entitled to receive
Why do we keep on giving
Is it right that we should please
The very ones who’d like to see
Our country on her knees.

Marty Robbins My Own Native Land

FN’s klima-møde i København er omsider overstået. Resultatet blev en skuffelse for klima-hysterikerne både inden- og udenfor Bella Centrets mure; København blev ikke smadret og FN fik ikke sin planlagte globale CO2-aftale i stand.

Herfra skal vi ikke begræde FN’s fiasko, der måske kan give klima-realisterne et lille pusterum. Men set fra klima-hysterikernes perspektiv må man med bekymret mine spørge ”hvad gik der galt?”

Det giver tidligere udenrigsminister (1982-1993) Uffe Ellemann-Jensen, der som bekendt vandt den kolde krig nærmest helt på egen hånd, et svar på i Berlingske Tidende. I sin klumme skriver Ellemann-Jensen ikke noget originalt, men opsummerer til gengæld fint hvad alverdens eksperter og kommentatorer har været enige om at sige om fiaskoen.

Uffe Ellemann-Jensen skriver bl.a.:

Den centrale spiller – og spielverderber – synes at have været Kina… Kineserne ønskede simpelt hen ikke en bindende aftale, og afviste med foragt ønsker om kontrol med overholdelse af indgåede forpligtelser. Og når Kina ikke ville bevæge sig, holdt andre sig også tilbage – især Indien. Den amerikanske præsidents forsøg på at komme i direkte dialog med Kina syntes ikke at føre nogen vegne. Og man fik en mistanke om, at kineserne endnu en gang ønskede at markere overfor Obama, hvem der sidder med trumfkortene.

På selve konferencen, hvor vi alle kunne følge med, spillede kineserne ikke hårdt ud. Det havde de deres marionetter til at gøre for sig… Hovedpersonen var her talsmanden for G77 gruppen af udviklingslande, den sudanesiske FN-ambassadør – Lumumba Stanislaus Di-Aping – som mange danske mediefolk tog til deres hjerte…

Læren af forløbet i København må være, at en virkningsfuld klimaaftale ikke bliver til noget, med mindre Kina og USA sætter sig sammen – og bliver enige. Så kan den lille østat Tuvalu og andre skælde nok så meget ud over, at der ikke tages lige hensyn til små og store. Sådan er virkeligheden bare. Og det blev vi mindet om endnu engang – samtidig med at vi fik demonstreret, hvordan den globale magtbalance er skiftet.

Mødet i København blev altså for så vidt bare en gentagelse af f.eks. FN’s skandaløse racismekonferencer – Durban I og Durban II – der også degenererede til farvede racers frontalangreb på The Camp of the Saints.

Selv om Ellemann-Jensen m.fl. sikkert ikke vil indrømme det, så bekræfter disse forløb hvad Samuel P. Huntington skrev i sit klassiske værk The Clash of Civilisations:

Civilisationernes sammenstød finder således sted på to planer. På mikro-planet kæmper tilgrænsende grupper langs civilisationernes brudlinjer, ofte voldeligt, om kontrollen over et territorium og over hinanden. På makro-planet konkurrerer stater fra forskellige civilisationer om militær og økonomisk overvægt, kæmper om kontrollen over internationale institutioner og tredjeparter og søger i indbyrdes konkurrence at fremme deres egne særlige politiske og religiøse værdier.

Om det – som på Durban-konferencerne – er muslimerne, eller som i København kineserne, der svinger taktstokken, er underordnet. Trompeterne blæser til kamp mod den tidligere herre i Nord.

I den politiske korrekte jargon skildres denne krig, der på makro-niveau endnu kun føres med økonomiske og diplomatiske våben, som en konflikt mellem rige og fattige lande. Men på listen over G77-landene ser man f.eks. adskillige nationer med en ganske komfortabel levestandard, bl.a. Kina, Brasilien og de arabiske oliestater.

Dybest set handler civilisationernes sammenstød altså ikke om ressourcer, men om hvem der skal bestemme. Dem eller os.

Europa og Nordamerika kunne i forening uden tvivl få Resten til at makke ret. Men konflikter og krige vindes ikke på mand og materiel alene. Godt lederskab er en afgørende faktor for succes.

FN’s klimakonference i København udstillede Vestens måske mest prekære problem, personificeret ved Amerikas nuværende præsident, den upopulære Barack Hussein Obama: Vi mangler stærke og egnede ledere.

Det kunne være nærliggende at mene, at mulatten Obama, der især har skubbet hvide befolkning fra sig, ikke er den rette mand ved roret overfor The Rising Tide of Color, som Lothrop Stoddard for allerede snart hundrede år siden døbte Vestens trussel. Men problemet er dybere end som så.

Vestens nuværende ledere har ikke smag for konfrontation, endsige krig. De er alle rundet af et politisk system, hvor forhandlinger og kompromis altid er løsningen. Sådan er de kommet til magten og sådan bevarer de magten.

For disse politikere er militær magt kun et middel til at få fjenden til forhandlingsbordet. Krige føres ikke for at vinde, men som ”forlængelse af politikken med andre midler”, som et ofte brugt og misbrugt citat fra Carl von Clausewitz lyder.

Evnen og viljen til kompromis er naturligvis nøglen til fredeligt demokrati. Men vejen til Helvede er som bekendt også brolagt med gode intentioner. Navnlig når demokratisk idealisme blænder for realpolitisk virkelighed.

I København brugte de kinesiske ledere uden skam deres magt og indflydelse til at forfølge den kinesiske civilisations egeninteresser. Vestlige ledere skammer sig derimod over, at man ikke fik et kompromis i stand.

FN’s klima-møde blev således endnu et symbol på Vestens lederkrise. Hvorfra skal den komme, der tør overskride Rubicon?

_

Uriasposten har offentliggjort en dansk oversættelse af European Foundations 100 reasons why global warming is natural. Et stærkt og nødvendigt dokument mod det FN-genererede CO2-hysteri.

Men klima-realisterne synes desværre at have tabt slaget til miljø-hysterikerne. Jyllandsposten kan således i dag afsløre hvordan arbejdsomme, skattebetalende danskere skal betale prisen for jagten på EU’s CO2-kvoter:

Danskerne skal til at køre i elbiler. De skal skrotte deres oliefyr. De skal kobles på fjernvarmenettet. De skal betale kørselsafgifter. De skal bygge lavenergihuse.

Uanset om man tror på CO2-dommedag eller ej, så kommer man altså til at betale for gildet. Hvis statsplanlæggerne altså får det som de vil have det…

Selv i disse juletider synes det ”solidariske”  samfund nemlig at have sine grænser. Ifølge en frisk undersøgelse gider vi danskere ikke tiggeri:

50 procent af de 1169 adspurgte erklærer sig således uenige i, at man bør give penge til en tigger, mens kun 11 procent erklærer sig enige. Resten har enten ingen holdning til emnet eller svarer ved ikke.

Ingen sigøjner-tilstande her.

Opdateret 21/12:

Klimaflop giver danskerne store besparelser

_

Under gårsdagens overfald på Bella Centret viste dansk politi viste sig endnu engang opgaven voksen. Under førerskab af det venstreekstreme sammenrend Climate Justice Action (CJA) deltog omkring 2000 demonstranter i den voldelige aktion, men kunne ikke stå mål med danske betjentes  prygl og peberspray.

Lov og orden hersker trods alt stadig i kongeriget Danmark. Det måtte også klima-bøllernes medsammensvorne indenfor murene af FN’s popmøde sande, da de forsøgte at tilslutte sig optøjerne udenfor bygningen.

I dagens anledning måtte CJA i hast finde en ny dansk frontfigur. Valget faldt på den ikke tidligere kendte Anna Brun, der indtil videre er på fri fod.

Det samme kan ikke siges om CJA’s hidtil danske presseprofiler, Tannie Nybroe og Stine Gry Jonassen, der ifølge DR blev anholdt under gårsdagens ballade. I forvejen sidder to af CJA’s udenlandske bagmænd bag tremmer. Det drejer sig om den 32-årige australieren (ikke russeren, som visse medier har rapporteret) Natasha Trieste Verco, der i sit hjemland har været anholdt i forbindelse med bl.a. angreb på asylcentre.

Den anden hovedmand er den ligledes 32-årige Tadzio Müller fra Tyskland, der har status blandt bøllerne som en art strateg. Anholdelser af Müller og Trieste skete på baggrund af bl.a. telefonsamtaler, hvor dansk politi var med på en lytter.

Efter anholdelsen af Tadzio Müller forsøgte René Karpantschof at tale bøllernes kampgejst op . Hvis politiet tror, at de kan lamme aktivisterne ved at tage ledere ud, har de fuldstændig misforstået kulturen. Det har en opildnende effekt og er virkelig noget, der skaber vrede og sammenhold, lød det hektisk fra den påståede ekspert.

CJA’s Stine Gry Jonassen lod sig tilsyneladende gribe af Karpantschofs spådomskunster og bekendtgjorde op til at angrebet på Bella Centret sejrsikkert, at Politiet kan ikke stoppe os og det forventede antal voldsberedte demonstranter blev sat til op mod titusind.

Men sådan gik altså ikke. Som alle andre bøller bryder klima-bøllerne sig ikke om at smage deres egen medicin.

_

Dansk politi er omsider trådt i karakter og anholdt den berygtede tyske bølle-chef Tadzio Müller, veteran fra optøjer i bl.a. London og Rostock. Samtidig har politiet igen fundet udenlandske bøller i besiddelse af sprængstoffer. Bøllerne er nu begyndt at frygte politiet og jamrer højlydt.

Indenfor murene på FN’s klima-popmøde går det også bedre end håbet. Tiggerlandene får tilsyneladende ikke hvad de kom for:

Landene på COP15-mødet er stadig dybt splittet om, hvor meget ilandene skal skære af deres CO2-udledning, hvor meget rige lande skal give i langsigtet klimastøtte til fattige lande, og hvor store CO2-reduktioner de store ulande skal levere.

Skruen strammes  atter et lille nyk om muslimer på dansk grund: Tærklæde kan koste kontanthjælpen, skriver JP i dag.

Klima, vold og muslimer:

Stor klima-skepsis i regeringens bagland

257 aktivister frihedsberøvet

Aktivster går amok i klimafængsel

Både SF og DF bakker politiet op

Berlusconi overfaldet på møde

Hirsi Ali: Minerat-forud er godt for muslimer

_

Militante demonstranter fra Climate Justice Action marcherede i går for første gang i danske gader.

Som tidligere påpeget af Junikredsen, så handler FN’s klima-popmøde indenfor murene dybest set om at bruge klimaforandringerne som rambuk for etableringen af en art global velfærdsstat, hvor de flittige og dygtige nationer skal betale gildet for de andre.

Udenfor murene kræver organisationer som Climate Justice Action mere ærligt en ”anti-kapitalistisk løsning” på de klima-ændringer, som ingen reelt kender årsagen til. Disse gruppers had til popmødet skyldes altså med andre ord, at FN (endnu) ikke ønsker at indføre regulær kommunisme.

Bag klima-popmødets glatte facade planlægges global neosocialisme.

Udenfor på gaden stikker kommunismen derimod gerne sit grimme fjæs frem.

Men gennem konsekvent brug af præventive anholdelser lykkedes det lørdag atter dansk politi at holde de værste klima-bøller fra ind- og udland i kort snor. Op mod tusind anholdelser satte en effektiv stopper for stenkast og ildspåsættelse.

Dele af dansk presse gav efterfølgende flere ”aktivister” frit løb i spalterne med dramatiske historier om forfatningsbrud, politibrutalitet og tortur.

Pressen viste ingen interesse i at tjekke disse sandhedsvidners baggrund. Flere ville kun udtale sig anonymt, mens andre gerne ville se deres navn i avisen. Flere af disse personer illustrerer hvem klima-hysterikerne i virkeligheden er:

Jacob Hartmann beskrives neutralt som ”københavner” og ”civilingeniør”. I virkeligheden er han ansat i Greenpeace, en yderliggående miljøorganisation kendt fra bl.a. Brent Spar-skandalen. Jacob Hartmann er efter eget udsagn tidligere blevet anholdt i forbindelse med militante miljøaktioner for Greenpeace, men blev op til klima-popmødet alligevel hyret som kampagneleder af Københavns Kommune.

Rasmus Pinnerup skildres som ”medicinstuderende og ”libertær socialist”. Det oplyses ingen steder, at han driver et berygtet mødested for venstreekstremister på internettet, stiftet af Enhedslistens web-master Simon ”Sunshine” Shine.

Helga Mathiassen omtales som pæn RUC-studerende, men er et kendt medlem af Socialistisk Ungdomsfront, der har en samarbejdsaftale med Enhedslisten.

Julie Leonnartsson (sic.) er tilsyneladende blot en stakkels ”66-årig kunstmaler” fra Sverige, der ”sad på jorden i timevis”. Ifølge ”Julie” lånte en dansk betjent ham en telefon, så han kunne ringe til sin kone, der også agerede demonstrant. Det havde den godhjertede betjent måske ikke gjort hvis han havde vidst, hvem konen var. Leonardsson er nemlig gift med en vis Anne Feeney, der bl.a. er medlem af en af de ældste terrororganisationer i verden, Industrial Workers of The World.

Ægteskabet med Anne Feeney er som sådan ikke overraskende. Håkan “Julie” Leonardsson er selv en gammel kending fra den yderste venstrefløj. Han har i mange år bl.a. agiteret imod samfundet gennem ondskabsfulde tegninger, som hans meningsfæller kalder satire. I Danmark hyldes han især af Stalin-tilbederne i Arbejderpartiet Kommunisterne (kendt for sit voldsdømte medlem Lars Grenaa).

Forvandligsnummeret: Det ene øjeblik fredelig demonstrant...

... det næste øjeblik maskeret gadekriger. Hvor længe lader myndigheder sig dog bedrage?

I det hele taget forekommer det som om, at de forskellige kamporganisationer har vanskeligt ved at finde offentlige repræsentanter med et nogenlunde uplettet navn. I hvert fald synes samtlige danske repræsentanter at kunne spores til den yderste venstrefløj. I flæng kan bl.a. nævnes Erik Storrud (KlimaX), Niels Fastrup (Civilsamfundets Klimaforum), Mads Kissow (KlimaX, KlimaKollektivet), Stine Gry Jonassen (Climate Justice Action), Tannie Nybroe (Climate Justice Action og Greenpeace), Peter Saxtrup Nielsen (Climate Justice Action) og Anna Kollerup Nystrup (KlimaKollektivet, Climate Justice Action).

Climate Justice Action må ikke forveksles med Peoples Climate Action (PCA), der omfatter normale interesseorganisationer såsom Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Verdensnaturfonden. PCA omfatter dog også grupper som Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke, der har tæt tilknytning til det yderste venstre.

Climate Justice Action omfatter derimod grupper såsom KlimaKollektivet, KlimaX og NOAH, der planlægger et fælles indbrudsforsøg mod Bella Centret den 16. december. Officielt har man strittet den farligste gruppe, Never Trust A Cop, ud af organisationen. Men dén melding tillader vi os her på Junikredsen at tvivle på…

_

Dansk politi slog i går hårdt ned på ethvert tilløb til ballade og vandt derfor første omgang af slaget om København. 75 venstre-bøller blev anholdt, størstedelen udlændinge. Ingen er blevet udvist. De fleste er tværtimod blevet løsladt til nye gadekampe.

I nat blev de første brandbomber kastet mod politiet. Københavns borgere indkalder modigt til demonstration mod klima-bøllerne.

På selve klima-popmødet fører tredjerangsnationer sig aggressivt frem med krav om “money-money-money” fra EU’s i forvejen skatteplagede borgere. Ingen minder om, at det er selvsamme nationer, der sætter flere børn i verden end de kan brødføde.

I den schweiziske by Grenchen har man udstedt forbud mod burka-maskering.

_

Dansk Politi erklærer sig for en gang skyld parat til at slå nogenlunde hårdt ned på venstreorienterede ballademagere:

“Men lad mig sige det sådan, at de nok ikke skal regne med, at få lige så lang snor som vi normalt giver”, siger politiets øverste operative chef, Mogens Lauridsen.

Den ikke specielt uafhængige ballade-ekspert René Karpantschof forsøger at vende tingene på hovedet:

“…hvis de civilt ulydige bliver tæsket og fængslet af politiet, så kan man risikere en markant større opbakning til de militante”, siger han.

Nørrebro 1999: René Karpantschof anholdes og lægges i håndjern efter et overfald på Faderhuset.

Ifølge en ny undersøgelse fra EU er især muslimer meget lidt velkomne i Europa. For de fleste sikkert ingen overraskende nyhed:

Socialistisk Folkeparti (SF) har tilsyneladende fingeren på pulsen og støtter nu et forbud mod burka-maskering i busser.

_

Politiet stormede i går et af klima-bøllernes centrale opholdssteder og beslaglagde et større våbenlager. Ragnhildgade nr. 1 på Ydre Nørrebro er, hvor utroligt det kan lyde, stillet til bøllernes rådighed af Københavns Kommune.

Saltsyre indgår nu som en del af gadekrigernes bevæbning. Københavns Politi erklærer sig omsider parat til at anvende deres nyindkøbte – og hidtil eneste - vandkanon mod galningene. Dog kun hen over hovedet på dem…

Amerikanske politikere fra oppositionspartiet Republikanerne er kommet til København. De vil gerne forhindre, at USA’s upopulære præsident Barack Hussein Obama underskriver en aftale, han alligevel ikke får igennem den amerikanske kongres. Holdningen til klima-hysteriet udtrykkes modigt af en af de besøgende politikere:

Jeg vil ikke være en af de spytslikkere, som siger, at klimaforandringerne er den største udfordring for verden og at vi har brug for at gøre alle de her overdrevne ting, som koster arbejdspladser.

_

Klimabøller fra ind- og udland træner i gadekamp på Christiania. Chefinstruktøren er en professionel ballademager fra USA, Lisa Fithian.

En halvgal ældre kvinde skriger op i Pittburghs gader, september 2009: Lisa Fithian, klima-bøllernes cheftræner i gadekamp.

Den 48-årige Lisa Fithian er efter alt at dømme rablende gal. Efter det muslimske terrorangreb på hendes fædreland den 11. september 2001, skrev hun således henført.:

Planes turned into bombs. The Twin Towers collapsed. The Pentagon in flames. Two of the most powerful symbols of capitalism and militarism left gaping and destroyed in a matter of moments. The foundations of the old order were cracked open.

Dansk Politi ønsker med øjeblikkeligt varsel grænsekontrollen skærpet, så “der ikke kommer uønskede demonstranter over grænsen”. Gilmrende initiativ, men hvad med dem der allerede er sluppet ind?

Tirsdag og onsdag kan man besøge konferencen Copenhagen Climate Challenge, hvor uafhængige eksperter afslører løgnene bag FN’s klima-popmøde.

_