Seneste blogindlæg

Seneste kommentarer

Afstemning

Bruger du Facebook?:

Citater

Formålet med loven er ikke at få færre flygtninge til dette land. ~Peter Duetoft (CD), Jyllands-Posten 16/3 1994 om udlændingeloven.

Log ind

Til- og framelding af nyhedsbrev

Uriasposten

Udgiv indhold
mod svenske tilstande i Danmark
Opdateret: 8 minutter 30 sekunder siden

“Kvinde vil have mørke mænd” eller: Minoritetskvinder afviser sæd fra hvide danskere

fre, 13/08/2010 - 16:10

Jeg ved ikke hvad der er værst. At journalisten vrøvler om ‘tall dark stranger’, fordi minoriteter bidrager mindre til puljen end de modtager, eller at sædbanken mener det ville være racistisk ikke at godtage ikke-danskeres behov for ikke-hvide børn.

Fra P3 Online – Kvinder vil have mørke mænds sæd.

Mange kvinder drømmer om at møde en “tall dark stranger”. Og noget tyder på, at det ikke kun er ude i virkeligheden, at manden helst skal se sådan ud.

I sædbankerne er der nemlig stor efterspørgsel på frugten af afrikanske, asiatiske og arabiske mænds “håndarbejde”…

Til gengæld er den rødhårede eller blåøjede mand i lav kurs…

- Vi har lagerne propfulde af den type sæd, siger Ole Schou fra Sædbanken Cryos International…

- Dem vi søger, er dem, der er af anden etnisk oprindelse end dansk. For dem har vi for lidt af, siger han.

Derfor siger sædbankerne ifølge Newspaq nej til dråber fra danskere – uden at det er diskriminerende.

- Det ville være diskrimination, hvis vi ikke havde. Vores opgaver er, at have alle farver i paletten, siger han.”

Allahs engle

fre, 13/08/2010 - 15:50

På Ekstra Bladets illustrerende foto, kan man se det drejer sig om besøgende fra Hells Angeles Turkey. Sidste år er længe siden. Fra Ekstra Bladet – HA’ere på strøgtur.

“Det vakte opsigt på Strøget i København, da en større flok HA-rockere, ca 50 personer, i veste her til formiddag promenerede ned ad gågaden… Ifølge Jønke er der tale om en besærker-fest i Nomads-afdelingen på Amager.

- Der er kommet en ordentlig røvfuld fra Tyskland. De fleste af dem er nye medlemmer fra Tyrkiet, siger han.

Opdate. Berlingske Tidende har en interessant opfølgning. Tænk hvis politiet havde gjort det samme på Nørrebro.

Vi sørger for, at rockerne kommer væk fra Strøget. De opfører sig roligt, med det virker selvfølgelig skræmmende på folk, når omkring 40 rockere med veste er samlet… De danske rockere vil gerne vise deres udenlandske venner byen – og de påstår at de er ude og handle. Men vi benytter nu lejligheden til at få registeret dem alle sammen, så vi ved hvem der er på besøg.” (Henrik Brix, Københavns Politi)

Kirkebesættelser virkede: Birthe Rønn Hornbech gav opholdstilladelser til allerede afviste

fre, 13/08/2010 - 13:08

“Lighed for loven. Ingen kan mase sig frem i køen til en bedre ret ved at bruge medier eller andre pressionsmidler.”, sagde integrationsministere Birthe Rønn Hornbech til Politiken tidligere på året. Fra Information – Rønn gav Brorson-irakere ophold.

“… langt fra alle af de omkring 60 afviste irakere, der havde boet i kirken på Nørrebro i København, blev sendt tilbage til Irak. Ifølge organisationen Kirkeasyls opgørelser over irakerne i kirken er omkring 30 blevet udvist. Men mindst 20 har nu lovligt ophold i Danmark…

Mens seks af irakerne har fået asyl, efter deres sag er blevet genoptaget ved asylmyndighedernes øverste instans, Flygtningenævnet, har 11 fået humanitær opholdstilladelse. En type opholdstilladelse, som bliver givet af integrationsministeren, hvis »væsentlige hensyn af humanitær karakter« taler for det, og som irakerne fra Brorsons Kirke har fået på baggrund af alvorlige psykoser udviklet efter flere års ophold i de danske asylcentre.

Desuden er tre irakere blevet familiesammenført med deres partner og børn med opholdstilladelse i Danmark.

(DR Update, 13. august 2010: Hærværk mod Integrationsministeriet).

Ramadanfejring med tyrkiske retter – statsborgerskabsdag med røde… roser

fre, 13/08/2010 - 10:58

På statsborgerskabsdagen tidligere på året, gav Socialdemokraterne røde roser til de fremmødte indvandrere, ikke røde pølser. Det er værd at værd at huske på. Dialog og multikultur handler altid om at promovere det nye, på bekostning af det gængse. Fra Jyllandsposten – S fejrer ramadanen på Christiansborg.

“Der var langt til tonerne af “Der er et yndigt land”, svinesteg og snaps under gårsdagens ramadan-middag på Christiansborg. I stedet blev de 150 gæster budt på tyrkisk violin, æble- og appelsinjuice samt tre tyrkiske retter.

Årsagen til det tyrkiske var, at foreningen Dialog-Forum, hvis medlemmer primært består af unge danskere med tyrkiske forældre, stod bag initiativet og betalte for brugen af lokalerne.”

Det tilslørede folkemord: “… ingen efterkommere fra slaver i den arabiske verden.”

tor, 12/08/2010 - 21:55

Henrik Gade Jensen anmeldte for et par uger siden en bog om arabisk slavehandel af Tidiane N’Diaye, og bemærker i den anledning et misforhold i det Store Danske Encyklopædi. Fra Jyllandsposten – Den arabiske slavehandel (24/7-10).

“Den atlantiske slavehandel fra Afrika er velkendt gennem bøger og film, men slavehandlen østpå til den arabiske verden er mere ukendt. Det forsøger den fransksenegalesiske antropolog og muslim Tidiana N’Diaye at råde bod på med sin bog “Det tilslørede folkemord”.

Mens den europæiske slavehandel begrænsede sig til et par hundrede år i 1700-og 1800-tallet, har den arabiske slavehandel fundet sted siden 700-tallet og helt ind i det 20. århundrede…

17 mio. mennesker har ifølge N’Diaye mistet livet som følge af slaveriet, men ofrenes antal er sikkert langt større. Slavetransporterne fra Nordafrika og Østafrika, fra Timbuktu og Zanzibar, havde mange ofre på lange dødsmarcher ud af Afrika, tre ofre for hver slave, der nåede frem, vurderer N’Diaye. Dernæst fulgte før videresalg for mændenes og drengenes vedkommende kastration, som igen medførte stor dødelighed som følge af infektioner (kun en fjerdedel overlevede ifølge N’Diaye)…

De kvindelige slaver blev brugt dels som tjenestefolk, dels som elskerinder. I 1856 berettede en antislavery reporter, at i Konstantinopel havde enhver hæderlig mand flere afrikanske elskerinder. Samtidig var der få blandede børn, fordi de fleste blev ombragt… Der er i dag ingen efterkommere fra slaver i den arabiske verden, ingen diaspora.

Bogen går også i rette med tidligere og kendte fremstillinger af Afrikas historie, der kun fokuserer på den transatlantiske slavehandel , ligesom det f. eks. også er tilfældet med Den Store Danske Encyklopædi.

(Store Danske Encyklopædi: 8-13 mio. vestpå med tykke pile, 17 mio. østpå med tynde)

Mere.

  • 14/6-08 Hodjas blog – Den islamisk-arabiske slavehandel (interview med Tidiana N’Diaye).
  • Mere tværreligiøs dialog i Fredericia: “Fucking luder, er din dildo løbet tør for batterier?”

    tor, 12/08/2010 - 16:12

    Ikke et ord om hatecrime i artiklen, men den er lige efter bogen. Det er det der sker, når der ikke er nok dialogbænke og multireligiøse legepladser. Herunder lidt fra to artikler i onsdagens udgave af Fredericia Dagblad – Korskærparken: Beboere ringede forgæves efter politi (ikke online).

    Natten til lørdag kulminerede flere ugers ballade i Korskærparken. Parret Henriette og Carina forklarer, at en gruppe bestående overvejende af indvandrerdrenge kastede sten på parrets soveværelsesrude på Ullerupdalvej.

    Det blev smadret, og forældrene med to små børn ringede til politiet, men der kom aldrig en patrulje, forklarer de to, der ikke ønsker deres efternavn frem af frygt for flere repressalier.

    Det er nemlig ikke første gang, at 15-20 teenagere generer opgangene i 140-husnumrene. Af dem er to-tre hvide danskere, fortæller de to beboere. Nogle af dem piger.

    -Vi blev vækket ved klir-klir og fløj op og kunne høre på deres stemmer, at det var de samme, som har lavet ballade de sidste tre uger….

    -Næste dag fandt vi stenen, og hele lørdagen kørte de unge frem og tilbage på knallert herude og grinede og ville ind i opgangen til én, de kender. Da vi sagde, at vi ikke lukkede op, begyndte de at rive i kældervinduet for at få det op…

    Natten til mandag var den gal igen. Et andet sted på Ullerupdalvej brændte et 25 kvadratmeter stort skur med affaldscontainere ned. Alt tyder på, branden er påsat. To unge er set løbe derfra. I april fandt en lignende brand sted samme sted. Desuden er der anmeldt to tilfælde af graffiti.”

    Fra sidehistorien – Fucking luder, er din dildo løbet tør for batterier? (ikke online).

    “De synes ikke selv, de er fordomsfulde. Og som par med to pigenavne og med to små børn lever de også selv på en anden måde end flertallet af danskere. Men nu er bægeret flydt over for Carina og Henriette i Korskærparken i Fredericia…

    -En gruppe på 15-20 unge generer alt og alle, forklarer Henriette:

    -Det er indvandrerdrenge og måske to-tre etniske danskere. De sidste otte år er problemerne herude eskaleret. Jeg har boet her i 26 år, og før var der aldrig noget galt. Men nu skubber de andre børn af gyngerne, spytter efter folk og laver ballade om aftenen og natten.

    Men danske børn driller vel også andre børn?

    -Ja, men det hér er altså indvandrerbørn. De kører på knallerter på græsset, jagter børn, og til mig har de sagt, at jeg fandeme bare skulle have noget kæp og Fucking luder, er din dildo løbet tør for batterier?, forklarer Henriette…

    Som omtalt har de ifølge Carina og Henriette chikaneret flere beboere de sidste tre uger. Natten til lørdag blev en rude i parrets soveværelse ødelagt med sten.

    -Natten før, dét skete, larmede de også på legepladsen og trykkede på vores dørklokker. Da jeg stak hovedet ud og bad dem holde op, viste en af drengene bare sin bare røv og grinte. Det er ikke til at holde ud, siger Henriette.

    En anden beboer tæt på begivenhederne, Kim Oldenborg, fortæller:

    -De sidste tre uger er jeg blevet verbalt svinet til.

    Også han bekræfter, at der er tale om en lille snes drenge i teenageralderen med indvandrerbaggrund.”

    (Fredericia Dagblad, 11. august 2010)

    Socialdemokrat om moské-modstand: “Det hører ikke hjemme i et demokratisk samfund.”

    tor, 12/08/2010 - 13:33

    Onsdag debatterede Århus Byråd et forslag om en ny moské, som tyrkiske muslimer har planer om at opføre i Brabrand. Samtlige partier med undtagelse af Dansk Folkeparti var positivt indstillet, og flere kritiserede DF’eren Lars Skov, blandt andet socialdemokraten Ango Winther.

    “»Jeg har et absolut behov for at markere, at vi er dybt uenige med Lars Skovs indlæg. Det hører ikke hjemme i et demokratisk samfund,« tordnede Ango Winther,” (Århus Stiftstidende, 12. august: DF’er irettesat i moskédebat)

    Hvad var det så Lars Skov sagde, der ikke hørte hjemme i et demokratisk samfund.

    “»Det er et politisk symbol, som vi ikke kan gå ind for,« lød det fra DF’eren, der citerede Tyrkiets ministerpræsident Recep Tayyib Erdogan for at beskrive en moské som kaserner, hvor kuplerne er stålhjelme og minareterne bajonetter.” (Århus Stiftstidende, 12. august: DF’er irettesat i moskédebat)

    Det fremgår ikke af artiklen, men Den Tyrkiske Kulturforening, der står bag moské-projektet, er organiseret i Diyanet-organisationen (Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse), og hermed reelt den tyrkiske stats forlængende arm. Islamisten som Lars Skov citerede, har været tyrkisk premierminister siden 2003, og det citerede må således siges, at være lige på kornet.

    Her lidt fra professor Mehdi Mozzafari i gårsdagens Jyllandsposten.

    “Muslimer udgør Allahs hær (jundAllah). Det begynder med underkastelse, hvilket indebærer, at man giver sig fuldt ud til Allah og hans sendebuds ordrer, altid er parat til at lade sig mobilisere… I hele denne proces spiller moskeen en central rolle. Moske (masjid) betyder bogstaveligt taget underkastelsessted.

    Oprindeligt var moskeen både regeringsadministration og militærkaserne, hvor man deponerede våben og fordelte krigsbyttet, og hvor man udførte bøn (salât). Minareterne var både beregnet til indkaldelse til bøn og til forsvar af kasernen imod uvedkommende.

    At være muslim, altså Allahs soldat, er definitivt.”

    Apropos.

    Tirsdag kunne DR Online fortælle, at Saudi-Arabien er godt i gang med et større byggeprojekt, der blandt andet involverer placeringen af verdens største ur på en skyskraber 600 meter over Den Store Moske i Mekka. Urets størrelse var historien, men det religiøse er her der og alle vegne. Flere fotos her.

    BT kolporterer vinklet rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – færre fattige siden ‘01

    tor, 12/08/2010 - 11:47

    Forleden hørte jeg 3F-formand Poul Erik Skov Christensen forklare, hvorfor han mente det gav mening at bruge medlemmernes kontingent på en meta-politisk kampagne som Skævt. I flere omgange, og på forskellige måder, pointerede han uden blusel, at han så det som sin opgave at bekæmpe økonomisk ulighed. At kæmpe for økonomisk lighed, så at sige. Poul Erik Skov Christensen er medlem af forretningsudvalget i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

    Fra dagens BT – Rapport: Over 300.000 fattige i Danmark.

    “En ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at fattigdommen i Danmark er vokset til over 300.000 siden den nuværende regering kom til i 2001.

    Fattigdommen slår nye rekorder i Danmark. Over 300.000 personer er fattige, viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. En stigning på 40 procent siden den nuværende regering kom til i 2001, viser rådets tal.”

    Rapportens kapitel 1. bærer overskriften Uligheden i Danmark stiger, og som de fleste nok har gættet, så har rapporten det overordnede formål at problematisere enhver form for ulighed. Der anvendes begreber som ‘relativ indkomst frem- og tilbagegang’, men ligesom man ikke kan være lidt gravid, så giver det heller ikke mening at tale om ‘relativ fattigdom’.

    Det officielle abstrakt som BT velsagtens baserer sin artikel på, indledes med ordene: “Fattigdommen er siden 2001 vokset så markant, at der i dag er over 300.000 fattige i Danmark” . Rapporten dokumenterer ikke desto mindre, at lavindkomstgrupperne i kroner og øre har fået det klart bedre under den nuværende regering. Flere fattige, nej – øget ulighed, ja.

    (AE, 12. august 2010: Det opdelte Danmark, Kap.1 Uligheden i Danmark stiger, s. 12)

    “… en slags Sibirien, når man er vant til at arbejde for hele menneskeheden.”

    tor, 12/08/2010 - 08:29

    Claes Kastholm Hansen folder sig ud i Berlingske Tidende.

    Krysterne i SF
    Kun få mener det. »Generelt er der i gruppen en holdning om, at den måde, SF har rykket sig på, er til at brække sig over«, siger et gruppemedlem, der ønsker at være anonym »af frygt for konsekvensen af at lægge sig ud med partiledelsen«. Sikke nogle krystere! Ganske vist ligner Villy Søvndal Stalin derved, at han virker vældig hyggelig og faderlig, men han har jo slet ikke Stalins blodtørst og har desuden uhyre svært ved at huske. Og ganske vist ved Ole Sohn alt om de klassiske kommunistiske metoder til likvidering af obsternasige partimedlemmer, men modsat Berija råder han jo hverken over et NKVD, der kan hente folk på Hotel Lux ved nat og kaste dem i Burtyrka-fængslet, eller agenter, der kan lempe dem over i evigheden med en issyl. Det værste, der kan ske for et SF-folketingsmedlem, er, at han mister sin taburet og må gå ud og arbejde igen ligesom alle andre mennesker. Men det er selvfølgelig også en slags Sibirien, når man er vant til at arbejde for hele menneskeheden.

    Huskatten Jock

    ons, 11/08/2010 - 23:25

    YouGov Zapera for Metroxpress: Løkke fører igen over Thorning-Schmidt

    ons, 11/08/2010 - 17:32

    Det er selvfølgeligt godt nyt, men ingen grund til at juble. Godt nok kører blå blok langsommere end rød blok, men destinationen er den samme. Fra Metroxpress – Løkke indhenter Helle Thorning.

    (YouGov Zapera for Metroxpress, 11. august 2010, s. 4)

    Biler brændt i Tingbjerg – ingen ydre anledning, men måske en indre?

    ons, 11/08/2010 - 12:34

    Politiet fortæller, at bilafbrændingerne ikke var ‘hævn’ for anholdelser, og således skete uden “nogen ydre anledning”. Fra Ekstra Bladet – Biler brændt af i Tingbjerg.

    To biler blev i aften brændt af i den urolige københavnske bydel Tingbjerg.

    Ifølge Ekstra Bladets oplysninger kunne brandvæsenet først rykke ind og slukke ilden, da politiet var nået frem med forsvarlig opbakning.”

    Venstre-borgmester indvier ‘multireligiøs legeplads’ i Fredericia: ‘Legebro mellem tro’

    ons, 11/08/2010 - 12:01

    Som VU-formand var Thomas Banke en af kritikerne af regeringens samarbejde med Dansk Folkeparti, og han var en af dem der offentligt undsagde 24års-reglen. I dag er han borgmester i Fredericia, og lørdag indviede han Danmarks første multireligiøse legeplads.

    Fra Ugeavisen Elbobladet – Moske fik kuplen på.

    “Legepladsen med tempel, kirke og moské er blevet til i et samarbejde mellem hinduer, kristne og muslimer i Fredericia… Næste projekt er der allerede nu gjort klar til, nemlig en minaret (bedetårn), som bliver stillet op lige ved siden af templet…

    Lørdag den 7. august indvies Fredericias ”Legebro mellem tro”. Den har været et år og mange arbejdstimer undervejs – Fredericias nye legeplads, som indeholder tre legehuse, der har form som et hindutempel, en moske og en kirke…

    Selve husene er blevet bygget hos Virksomheden Fredericia, og så har den tværkulturelle gruppe dekoreret dem.

    - De enkelte grupper har selvfølgelig haft ansvaret for udsmykningen af deres eget legehus, men vi har også hjulpet hinanden på tværs. Eksempelvis malede flere hinduer, kristne og muslimer sammen på moskeen forleden dag, fortæller Karina Dahlmann.”

    (fra Fredericiainfo.dk, 8. august 2010: Åbning af den “Multireligiøs legeplads”)

    Thomas Banke, borgmester: … Vi var en by i Danmark der for et par hundrede år side, var den første sted man kunne komme som alternativ religiøs, som det hed dengang – en der ikke lignede de andre, og ikke troede på det samme som de andre, som fik fred og frihed til at være i Fredericia, og derfor er det også helt oplagt, at det er her vi bygger en af de første multireligiøse legepladser for børn og unge. Så jeg synes vi skal tage et skridt nu, med afsæt i denne her legeplads, til at give vores børn, her i Fredericia, men også i resten af verden, de redskaber der gør, at de som den første generation kan hæve sig over religionens blodige historie, og fremhæve det gode ved religionen. Det samlende ved religionen, hvad enten det er Islam, Kristendommen, Katolicisme, Hinduisme, eller hvad det er – alle sammen altid har hvilet på et formål af fred og fordragelighed, og om mennesker der har det godt og finder deres fremtid med deres Gud. Det er sådan religionerne er skabt, siden er den blevet misbrugt…

    Politiken giver udførligt signalement, men udelader: “en udenlandsk mand, muligvis araber”

    ons, 11/08/2010 - 10:58

    En 19-årig kvinde blev natten til mandag udsat for fuldbyrdet voldtægt i centrum af Odense. Medierne gengiver uden undtagelse Ritzaus Bureaus telegram, men der er dog små nuancer. Via Hodja.

    Fra Fyens Stiftstidende – Kvinde voldtaget op ad husmur i Odense.

    “Kvinden blev kort før klokken 5.30 antastet af en mand med udenlandsk accent i Nørregade. Hun afviste ham flere gange, men i Dansestræde trængte han hende op ad en mur, hev hendes bukser ned og voldtog hende…

    Gerningsmanden beskrives som en udenlandsk mand, muligvis araber, muskuløs, 20 til 40 år, og 177 til 178 centimeter høj. Han talte dansk med udenlandsk accent og med en dyb stemme. Han var iført en sort sweatshirt med hætten trukket op over hovedet. På maven stod der Esprit. Desuden cowboybukser og hvide Nike-sko.”

    Fra Politiken – 19-årig kvinde voldtaget i centrum af Odense.

    Han beskrives som mellem 20 og 40 år og 177-178 centimeter høj. Han var iført en sort sweatshirt med påskriften Esprit på maven, og han havde hætten trukket op over hovedet.

    Desuden var han iført cowboybukser og hvide Nike-sko.”

    Professor Mehdi Mozzafari: “At være muslim, altså Allahs soldat, er definitivt.”

    ons, 11/08/2010 - 09:47

    Kronik af Mehdi Mozzafari i dagens Jyllandsposten – God Ramadan – så er der fest!

    “Ramadanen er uden tvivl den hyggeligste måned i den islamiske kalender. Man faster, og man fester… Det er imponerende, at muslimer over hele verden følger præcis de samme ritualer meget nøjagtigt i det tidsrum, hvor man faster…

    Ramadanen er også den vigtigste muslimske måned, som ud over fasten indebærer en række andre ritualer.

    Man læser Koranen og andre religiøse tekster meget mere end ellers… Det mest interessante er måske formålet med ramadanen… Ramadanen havde et mere alvorligt formål. Nemlig at skabe en hård disciplin, en moralsk og fysisk forberedelse blandt de mænd og kvinder, som frivilligt eller ufrivilligt blev en del af det nye umma.

    Krav om disciplin, som ellers kun findes i militæret, er kendetegnende for islam og ikke kun begrænset til at faste i ramadanen. Enhver muslim er en soldat i sig selv, som skal tro på én gud, én bog og én sand profet.

    Muslimer udgør Allahs hær (jundAllah). Det begynder med underkastelse, hvilket indebærer, at man giver sig fuldt ud til Allah og hans sendebuds ordrer, altid er parat til at lade sig mobilisere. Og som Koranen kræver, skal troende muslimer give alt, hvad de ejer, i Allahs navn: både deres ejendom, deres familie og ultimativt deres liv.

    Martyrer er ifølge Koranen ikke døde, men de får derimod VIP-status hos Allah. En muslim har ikke ret megen frihed til sig selv, men skal døgnet rundt udføre en række pligter, som Gud har dekreteret, og samtidig skal man hele tiden have Allah og profeten Muhammed i sine tanker. Altså bør både krop og sjæl permanent være i Allahs tjeneste…

    Før de muslimske lande blev moderniseret, og det blev tilladt at spille fodbold, volleyball osv., var kun én sport tilladt, og det var hestevæddeløb, som netop var med til at gøre muslimerne til et endnu bedre kavaleri.

    Man kan på en måde sige, at den oprindelige muslimske træning var mere barsk end den hårde træning, som US Marines gennemgår.

    I hele denne proces spiller moskeen en central rolle. Moske (masjid) betyder bogstaveligt taget underkastelsessted.

    Oprindeligt var moskeen både regeringsadministration og militærkaserne, hvor man deponerede våben og fordelte krigsbyttet, og hvor man udførte bøn (salât). Minareterne var både beregnet til indkaldelse til bøn og til forsvar af kasernen imod uvedkommende.

    At være muslim, altså Allahs soldat, er definitivt.

    Døren ind til islam står helt åben. Som bekendt er det nok, at man erklærer offentligt, at man tror på Allah som Gud og Muhammad som Guds sendebud (shahadat). Det er slående, at det samme ord, shahadat, som er trosbekendelsen som muslim, også betyder martyrium. Det indebærer også, at islam kun har én dør, indgangsdøren. Der findes hverken en udgangsdør eller en nødudgang. At forlade islam svarer til, at en soldat på slagmarken deserterer. Han skal skydes!

    Endnu en brik til det store puslespil…

    ons, 11/08/2010 - 00:09

    For godt et år siden bloggede jeg historien om en århusiansk pressefotograf, der ifølge Junikredsen sideløbende med sit virke som freelancer, anonymt leverede billeder til venstreradikale Redox. Flere kritiserede posteringen, blandt andet venligsindede ‘Christian’ der skrev: “… her er vi way under bæltestedet og der burde undskyldes til fotografen”.

    I forbindelse med razziaen mod Antifascistisk Aktion tidligere på året, kom det frem, at der var et tæt samarbejde og personsammenfald mellem (dokumenterende) Redox og (militante) Antifascistisk Aktion. Flere tusinde højreorienterede var efter sigende blevet registreret.

    Af omveje er jeg blevet oplyst, at der i mappen om undertegnede, blandt andet var et foto af mig i jakkesæt og en liste over gæster til Trykkefrihedsselskabets arrangement i forbindelse med udgivelsen af Vejen til Damaskus, 19. februar 2008. Jeg tog et hurtigt kik på billederne fra dengang, og følgende dukkede op: Claus Svart Haagensen.

    (Trykkefrihedsselskabet, 19. februar 2008: Claus Svart Haagensen, Farshad Kholghi)

    Tidligere TV2-vært Jeppe Søe om at være sød “på en barnagtig Che Guevara-agtig måde”

    tir, 10/08/2010 - 13:34

    Journalist Jeppe Søe, som mange vil huske som skærmtrold på TV2, er for tiden formand for Borgerligt Centrum. Han personificerer fint tidens lyserøde borgerlighed. Herunder en anekdote sakset fra hans hjemmeside – 2004 – Tale til Christiania – farvel konservative.

    “I 2004 sprang jeg for første gang offentligt ud i politik… En jeg lærte at kende i Aalborg tilhørte den gruppe i Konservative, der gerne så et bedre samarbejde på midten af dansk politik – en regering over midten. VKO havde i den grad set til DF, som jeg hader af et godt hjerte – og hvis jeg kunne være del af et parti, der kunne rykkes mod midten, så ville det være en sand fornøjelse. …

    Jeg havde jo allerede før jeg blev kandidat sagt, hvad jeg stod for og hvad jeg ikke var enig i hos konservative. En af de ting var Christiania, som pludselig blev et varmt emne. Helge Adam Møller ville pludselig normalisere fristaden, hvilket er en umulighed. Hvis fristanden bliver normal, er den jo ikke fri – og slet ikke noget for sig. Og hvad er normalt? Skal vi alle være som Helge Adam Møller, eller er det mere normalt at være som mig? Eller dem?

    Så jeg gik i kamp for fristaden, som jeg altid har haft den største respekt for. Der er så meget vi kan lære af christianitterne…

    Jeg stod sammen med Ebbe Kløvedahl Reich (i den Grå Hal, Kim), som jeg har haft den ære og glæde af at kende og møde gentagne gange – og sammen med Jacob Ludvigsen, der var medstifter af fristanden og en ven af familien. På scenen var tre christianiabørn, der holdt en tale om “de mange svin på borgen, der ville tage deres hjem”. Det var sødt på en barnagtig Che Guevara måde, og folk på pladsen råbte med: “Skal de ha lov at tage vores fucking hus”, råbte den lille purk på knap 10 år – og hele pladsen råbte “NEEJ”. Og så var det min tur.

    “Og nu skal vi høre fra en konservativ kandidat”, sagde speakeren til de 20.000 mennesker. De stod stadig med knyttede næver efter den 10-årige Che Guevara, og mod mig strømmede automatisk en byge af BUUUUH råb… De mange buuh-råb blev færre, efterhånden som talen skred frem. Det stoppede først helt, da jeg nåede til at “det er uanstændigt at smide 800 voksne og børn ud, fordi man har lyst”.”

    (Borgerligt Centrum: Et holdepunkt på midten af dansk politik)

    Menneskerettighedskonventionen giver mere magt til jurister og begrænser demokratiet

    tir, 10/08/2010 - 11:34

    Radikale Zenia Stampe forsvarer i dagens Politiken racismeparagraffen, idet hun mener “retten til at være fri for hetz” er en integreret del af et sundt demokrati, en menneskeret, så at sige. Nu hvor partiet er reduceret til en værdipolitisk NGO, forstå man deres konventionsfetischisme.

    God kronik i gårsdagens Jyllandsposten af professor Søren H. Mørup om Magt og menneskeret.

    “Det er vigtigt at være klar over, at det hører med til at være tilhænger af, at menneskerettighedskonventionen skal sætte grænser for lovgivningsmagten, at man samtidig er tilhænger af at begrænse demokratiet og flytte magt fra det danske folk til en snæver kreds af jurister…

    Domstolene er ikke folkevalgte, og de fleste sager, som ikke er straffesager – og i Højesteret samtlige sager – afgøres udelukkende af jurister. Det gælder også sager, der angår menneskerettigheder. Tilhængere af menneskerettigheder er – hvad enten de ønsker det eller ej – dermed også fortalere for, at magt flyttes fra folket til jurister…

    Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er en konvention, dvs. aftale mellem stater, som staterne har forpligtet sig til at overholde. Danmark er part i aftalen, og i Danmark har lovgivningsmagten bestemt, at konventionen skal gælde på samme måde som enhver anden lov… Den demokratisk valgte forsamling i Danmark har således besluttet at begrænse sin magt, i hvert fald indtil videre. Der er dermed også flyttet magt til en begrænset skare af jurister. Nogle af disse jurister er danske dommere. Men som bekendt findes der en domstol, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), der tager stilling til fortolkningen af EMK. Selvom Danmark formelt ikke har afgivet suverænitet, er der de facto flyttet ret betydelig magt fra det danske folk til en kreds af 46 udenlandske og én dansk jurist.

    Man kan om danske domstoles fortolkningsmåde sige, at de lægger stor vægt på, hvad der rent faktisk står i lovene, herunder grundloven, dvs. ordlyden, og også relativt stor vægt på, hvad lovgivningsmagtens hensigt har været, navnlig hvor lovens ordlyd ikke er klar. En sådan fortolkningsmåde, der tillægger lovgivningsmagten stor betydning, kan siges at være demokratisk indstillet…

    Om EMD kan man sige, at den i mindre grad føler sig bundet af konventionens ordlyd…

    [...]

    Noget andet er, hvad man mener om, hvem der skal afgøre, om den enkelte skal have en sådan ret. Det demokratisk valgte parlament eller en snæver kreds af overvejende udenlandske jurister? En aktuel sag angår spørgsmålet, om der må være kors og krucifikser i klasselokaler. Spørgsmålet er ikke, om man er for eller imod det, men hvorvidt det er et spørgsmål, der bør afgøres af de folkevalgte i det enkelte land eller af et antal jurister i Strasbourg. Faktum er, at det er juristerne, der bestemmer i dag.

    Det er vigtigt at være klar over, at det hører med til at være tilhænger af, at EMK skal sætte grænser for lovgivningsmagten, at man samtidig er tilhænger af at begrænse demokratiet og flytte magt fra det danske folk til en snæver kreds af jurister.”

    Vollsmose: Politibetjente angrebet med stenkast og flyvende flasker

    tir, 10/08/2010 - 00:51

    Sidste år ved samme tid måtte betjente flygte fra Vollsmose, efter de havde set mundingsild fra “otte til ti skud”. Fra BT – Betjente angrebet med sten og flasker.

    En gruppe betjente måtte mandag aften flygte ud af bydelen Vollsmose i Odense, da de blev mødt med stenkast og flasker, fortæller vagtchefen hos Fyns Politi.

    Betjentene kørte i deres patruljevogn i Vollsmose og fik klokken 19.15 øje på en bil med kendte kriminelle. Manden bag rattet ville dog umiddelbart ikke standse bilen og kørte lidt videre.

    - Han skulle først finde et sted, hvor han vidste, at han kunne få hjælp. Og det fik han, siger vagtchefen hos Fyns Politi.

    Netop da betjentene trådte ud af patruljevognen, blev de mødt med stenkast og flyvende flasker. Betjentene søgte tilflugt i patruljevognen… Overfaldet i Vollsmose kommer i kølvandet på lignende episoder fra Mjølnerparken og Ishøj.”

    Et citat fra TV2 Lorry, 6. august 2010: Politiet har fokus på Ishøj.

    Ole Bjørnstorp, Ishøj-borgmester: Det er nødvendigt her i et multilokalsamfund som Ishøj jo er med 80 forskellige nationaliteter kan man jo nok ikke udelukke, at der sker den slags ting på grund af store kulturforskelle.

    Araber kommenterer på dansk: Jøder i Arabien går ikke, de har en anden religion og kultur

    man, 09/08/2010 - 19:25

    Det er ikke hver dag, herboende muslimer kommenterer på Uriasposten. Kommentaren herunder til en ældre postering, er formentligt den venligste besked fra den kant i 2010.

    Pressen skriver:

    Info vedr. eksterne links 
    Vederfølner repræsenterer ikke, garanterer ikke og er heller ikke ansvarlig over for indholdet af de ovenstående RSS-feeds samt for links til eksterne sider. Siderne er udvalgt på baggrund af at disse siders indhold kan have relevans for foreningens medlemmer og sympatisører.