Uriasposten

Kontrolenheden i København hverken kan eller vil give et bud på etnisk overrepræsentativitet, i lighed med Odense, der ikke vil registrere den slags, idet leder Beth Tholstrup ikke finder det “etisk rigtigt”. Glimrende artikel af Orla Borg i dagens Jyllandsposten – I god tro eller? (ikke online).

“Ole Seidling fra Kontrolgruppen i Høje Taastrup kunne godt vælge at se lyst på tingene: Det er nok kun fordi, indvandrere og efterkommere er i god tro, fordi de endnu ikke kender de danske regler så godt; når de lærer dem, vil alt blive fint, og de vil ikke længere overtræde reglerne.

»Vi kan se, at nogle af disse mennesker kommer lige ud af flygtningelejren og efter kort tid bliver skilt proforma…,« siger Ole Seidling.

[...]

Da kontrolgruppen i Aabenraa Kommune tidligere på måneden var på natlig kontrol i forbindelse med 25 sager, involverede de 13 af sagerne borgere med anden etnisk baggrund end dansk.

Det får lederne af kontrolgruppen i Aabenraa, Margit Kristensen, til at sige: »Man får nærmest det indtryk, at indvandrere og efterkommere har en slags erfagrupper, hvor man sidder og fortæller hinanden, hvordan man kan snyde de offentlige kasser…«.”

Frankrig har fundet det nødvendigt at stramme udlændingepolitikken, og den slags giver automatisk dårlig presse. DR Online refererer i sin artikel om Sarkozys forslag kritik fra SOS-Racisme, og Ritzaus Bureau glemmer alt om objektivitet. Her citeret fra Ekstra Bladet – Frankrigs præsident strammer kursen.

“Præsident Nicolas Sarkozy advarer om, at Frankrig vil fratage udenlandsk fødte forbrydere, der bruger vold mod politiet eller offentlige embedsmænd, deres franske statsborgerskab.

Samtidig med, at præsidenten kæmper med elendige meningsmålinger som følge af den økonomiske skandale, regeringen er involveret i og i kølvandet på en bølge af voldelig uro, bebuder Sarkozy en sensationspræget pakke af overdrevent strenge sikkerhedsforanstaltninger.“

Så fik jeg den bærbare repareret, og de sidste af feriebillederne hjem. Se eventuel den oprindelige postering.

(på vej mod Sommerland Sjælland)

(Rødryggede tornskade)

(Tornirisk)

(Rødstjert)

(Gulspurv)

Politiet eftersøger tre dansktalende mænd af anden etnisk herkomst. Fra Ekstra Bladet – Jeg blev banket ned med et koben.

“Forslået, frustreret og ulykkelig sidder 78-årige Svend Åge Laursen i sin seng på sygehuset i Nykøbing Falster og tænker tilbage på nattens frygtelige mareridt: Det er kun godt et halvt døgn siden, tre røvere trængte ind i hans hjem i Bursø ved Maribo, hvor de først hamrede et stort koben flere gange i hovedet på den tidligere klunser, inden de forsøgte at voldtage hans 64-årige hustru…

Mens han lå bevidstløs og bagbundet i stueetagen, trængte røverne ind i konens soveværelse på førstesalen, hvor den 64-årige kvinde i mere end en time blev krænket seksuelt.“

“Vi har ingen kvaler, værten han betaler”, plejer vi at synge til familiefester i det jyske. Fra Jyllandsposten – Omfattende feriefusk med kontanthjælp.

“En stor del kontanthjælpsmodtagere rejser på ferie via Tyskland for at undgå at få deres udrejse registreret i Danmark. Dermed kan kontanthjælpsmodtagerne feriere uden at frygte at blive trukket i kontanthjælpen…

»Vi har sager i 100.000 kroners klassen. Den seneste var en somalier og en nigerianer, der var væk i tre-fire måneder og dermed havde snydt for 72.000 kr.,« forklarer Kjeld Petersen.“

Endelig lidt undersøgende journalistik. Fra dagens BT – Hvem lyver Thorning for i skattesag?

“Avisen fået aktindsigt i en afslørende mail, som Socialdemokraternes formand har sendt til Justitsministeriet. Her skriver parti-formanden, at hendes mand ‘er i Danmark hver weekend fra fredag til mandag hele året rundt’…

Baggrunden for mailen er, at Stephen Kinnock i oktober sidste år ønskede tilladelse til at stå som medejer af familiens hus i København… og derfor var det vigtigt at føre bevis for så tæt en tilknytning til landet som muligt.”

Tidligere på året blev radikale Zenia Stampe landskendt, da hun meldte politichef Ole Dahl for racisme, efter han i Politiken havde pointeret at sigøjnere havde “en helt anden kultur”.

Det er værd at have i baghovedet, når nu samme i lørdags opfordrede sine 1.548 Facebook-venner til at give nogle eksempler på forældrekærlighed “fx fra det gamle testamente, det nye testamente, islam etc.” Opfordringen har i skrivende stund trukket 27 svar med varierende lødighed.“… selvfoelgelig er det et universelt traek”, skriver en Line Gissel blandt andet.

Ingen har endnu givet et eksempel på forældrekærlighed i Islam.

Tiderne skifter. For ti år siden ville det have være utænkeligt, at tyskerne ville lade tyrkiske betjente patruljere i Tyskland. Jeg ønsker ikke at vide hvilke tiltag der er nødvendige om ti år.

Fra Die Welt (via PI-News) – Türkische Polizei soll in Problemvierteln aushelfen.

“Die Deutsche Polizeigewerkschaft will türkische Polizisten in sogenannte Problemviertel in Nordrhein-Westfalen schicken. Sie sollten sich um türkischstämmige Jugendliche kümmern.

„Der neue NRW-Innenminister kommt aus Duisburg. Er kennt die Probleme“, sagte Rettinghaus. Es sei kein Geheimnis, dass es in bestimmten Stadtteilen Konflikte mit Menschen „mit Migrationshintergrund“ gebe.”

Opdate.

Hvis man vender succeshistorien om, har man en racisme-sag. Fra Socialrådgiveren (2008/10) – En dansk araber i aktion.

“Nadia Yahyas bruger bevidst kombinationen af sin faglighed som socialrådgiver og sin palæstinensiske baggrund i arbejdet med etniske minoritetsfamilier. “Min forståelse af kulturen, traditionen og normerne gør, at familierne er trygge ved mig og derfor mere samarbejdsvillige”, siger hun…

- Familierne føler sig trygge ved mig. Jeg tror, at de kan identificere sig med mig i kraft af, at vi har en fælles kulturel baggrund og ofte et fælles sprog. Det er med til at skabe den tillid i relationen, som er en forudsætning i det sociale arbejde, siger Nadia Yahya.”

Apropos.

Et klistermærke der er åben for fortolkning.

(Gl. Kongevej, København, 28. juli 2010)

Enten klynker godhedsindustrien over den forfærdelige udvikling (der skyldes den politiske debat: Dansk Folkeparti), eller også kræver de i afmagt over det lave niveau, politisk indgriben for at få mørketallene frem. Det stædige racisme-fokus er en integreret del af den politiske kamp for et multikulturelt Danmark, med alt hvad heraf følger. Fra Nordjyske – Fire diskrimineret i 2009.

“Mens debatten om diskrimination raser, så viser den friske årsberetning fra Ankestyrelsen, at kun fire har fået medhold i, at de er blevet diskrimineret på grund af etnicitet hele sidste år.

I 2009 blev der ellers nedsat et særligt nævn til at behandle alle klager over forskelsbehandling på grund af etnicitet både inden for og uden for arbejdsmarkedet, og der er uddelt 20.000 pjecer for at gøre opmærksom på nævnet.

- Det er vores formodning, at det, vi ser, kun er toppen af isbjerget.”

Tidligere på sommeren blev dansk-chilenske Medina angrebet med æg, under en koncert i Ishøj. BT citerede efterfølgende en scenearbejder for “På et tidspunkt kom der én hen til mig… Han sagde, at jeg skulle sige til hende, at hun skal skifte navn, fordi ‘Medina’ er en hellig by for dem.”.

Det er selvfølgelig ikke sjovt for Medina, sådan at blive genstand for muslimernes vrede, og i et nyligt interview med TV2, bad hun på sin egen måde den multikulturaliserede venstrefløj om tilgivelse. Her lidt fra sekvensen, hvor hun fortæller om hændelsen – Medina fortæller om æg, hund og sin kæreste.

Medina (Andrea Fuentealba Valbak): Den blev også meget meget fordrejet. Den havde intet med religion at gøre. Den havde intet med politik at gøre. Den havde bare at gøre med nogle rigtig forsømte drenge, som ikke kan opføre sig pænt. Og det var alle mulige drenge. Det var ikke kun arabiske drenge. Der var også danskere – og det var det… Det er helt okay at folk ikke kan lide min musik… Det er okay, som sagt, at folk ikke kan lide hvad jeg laver… Jeg synes det er synd for de drenge… På Facebook begyndte der er florere meget med, der var nogle som også kom med nogle racistiske ting – de skal bare slettes med det samme. Det har intet med racisme at gøre. Det blev gjort til en helt masse det ikke var. Det var ikke mig der gjorde det. Det var heller ikke dem, det var en helt helt tredje part

(Medina, Ishøj Byhave, 5. juni 2010; Youtube)

Apropos.

“Har jeg ventet på .. hun har en hellig steds navn hun burde få en beskidt navn” (Gokcan Dayi, Facebook, 6. juni 2010)

Det ville selvfølgelig være skønt, hvis den slatne danske udlændingepolitik blev harmoniseret i retning af Grækenland, men den slags skal selvfølgelig ordnes nationalt. Hvis centrum-venstre mener grænserne bør skrottes i anstændighedens navn, så må de gå til valg på det.

Morten Uhrskov Jensen om Molokken EU.

“Der er ikke ladt nogen tvivl tilbage. EU – læs: EU-kommissionen – helmer ikke, før Europas nationalstater er slået sønder og sammen og nedlagt og begravet og brændt på bålet. EU er en dødelig trussel mod Europas sande mening, nemlig som kontinent for en række folkeslag med hver deres nationalstat…

Værsgo og spis. Der vil om fire år, hvis det står til EU-kommissionen, ikke være sten på sten tilbage af en selvstændig dansk flygtningepolitik.”

Der har tidligere været stenkast på stedet. Fra Lokalavisen – Skud mod linje 190 kan stoppe aftenbussen.

“De Blå Omnibusser overvejer at indstille driften af busrute 190 fra Holte Station til Lyngby Station i aftentimerne fredag og lørdag. Det sker efter en højdramatisk episode fredag aften, hvor dagens sidste tur på rute 190 fra Holte blev beskudt med tre salver af i alt 50-60 skud, da bussen kørte ud fra stoppestedet foran Lundtofte Skole.”

(Lundtofte Skole, Lyngby)

Opdate.

Seniorforsker Garbi Schmidt der tolker udviklingen som udtryk for “tilnærmelse til dansk levestil”, leverede i 2004 skyts til Det Radikale Venstres kritik af 24-årsreglen, med en rapport, hvori hun fastslog at tvangsægteskaber var næsten ikke-eksisterende. Se evt. tidligere postering. Først bekæmper man med næb og klør enhver form for strammerlovgivning, hvorefter man tolker de gode resultater af samme som udtryk for vellykket integration.

Umiddelbart ser jeg ingen grund til tro på de oplyste tal, heller ikke de korrigerede. Det er nemt at dreje den slags undersøgelser, og meget kan skjule sig i politisk korrekte definitioner.

Fra Kristeligt Dagblad – Indvandrerkvinder føder nu færre børn end danske kvinder.

“En mangeårig tendens til færre fødsler blandt indvandrere betyder, at deres børneflokke nu bliver mindre end etniske danskeres. Hvor danske kvinder i gennemsnit får 1,9 barn, er fødselsraten for ikke-vestlige indvandrerkvinder 1,6.“

Ritzaus Bureau rundsendte nyheden som en citathistorie, og massemedierne åd den råt, ikke mindst DR. Således blev historien præsenteret af DR Update, her til morgen Kl. 9.49.

(DR Update, 26. juli 2010: Indvandrerkvinder føder nu færre børn end danske kvinder)

Fra 12-Radioavisen (7.10 min-).

Vært: På 16 år er fødselsraten for indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande faldet fra 3,49 til 1,88. Fødselsraten er med andre ord blevet næsten halveret i tidsrummet fra 1993 til 2009. Det betyder at danske kvinder og kvinder med indvandrerbaggrund fra ikke-vestlige lande nu føder stort set det samme antal børn. Danske kvinders fødselsrate er 1,86. Vi har i dag tidligere fortalt, at kvinder med ikke-vestlig baggrund nu får færre børn end danske kvinder, men nu har Danmarks Statistik lagt tallene frem, og selvom der er tale om et meget stort fald, så er tallet ikke så lavt som vi hidtil har fortalt.

Udover Radioavisen, har intet medie dementeret historien.

Lang skræmmende artikel i søndagens Jyllandsposten, hvor flere jøder fortæller om vilkårene på Nørrebro. Værst er dog en hændelse ‘Søren fra Roskilde’ beretter om – Davidstjernen er bandlyst på Nørrebro (ikke online).

“For knap to år siden blev han overfaldet af tre-fire mellemøstlige mænd på en klub på Nørrebro. De følte sig provokeret af en davidstjerne, som han havde som vedhæng i sin halskæde…

»De sagde til mig, at de ikke kunne gøre noget ved det, for jeg var jo på sin vis selv ude om det, når jeg sådan bar rundt på min jødestjerne i et indvandrermiljø,« fortæller Søren.”

Ingen blev dømt, da ingen turde vidne. Afslutningsvis fortælles det, at unge med mellemøstlige baggrund står bag 138 af de 189 antisemitiske hændelser Mosaisk Trossamfund har registreret.

TV2 Nyhederne sendte igår et lille indslag med Ole Sohn, der blev interviewet i privaten, blandt andet for at fortælle om “sin fortid, som nogen betegner som belastende”, som et særskilt mad-indslag på TV2 Online så grotesk sammenfatter det (Sådan laver Ole Sohn pesto, TV2 Nyhederne, 26/7-10).

Her lidt fra dialogen i Fra kommunist til ministeremne (13 min-).

Karsten Lund: Kritikken mødes med et afvæbnende venstrehook fra den gamle skolede kommunist.

Ole Sohn: Det er jo ikke noget med at fortryde. Jeg har jo været, hele det der fornyelsesprojekt som jeg involverede mig i – det lykkedes jo. DKP, man kan sige, at hele den der fornyelsesproces, den førte jo frem til at Enhedslisten blev skabt, og dermed at de brydninger der havde været på venstrefløjen de blev overvundet. Og så har jeg brugt tyve år af mit liv på at hudflette de forbrydelser der har fundet sted i Sovjettiden.

Karsten Lund: Diskutabel fortid, muligvis…

Ole Sohn blev selvfølgelig ikke DKP-formand i 1987 for at nedlægge partiet som selvstændig parlamentarisk enhed. Han blev valgt som en ung kompromis-kandidat, der skulle samle de doktrinære ideologer i partiet med de mere parlamentarisk-indstillede kommunister. Målet var ikke at forene venstrefløjen, men at kapre stemmer fra de mere realpolitiske socialister i VS, der eksempelvis ikke ønskede at gøre nationaliseringer til et ultimativt krav (Land & Folk, 21. april 1987: DKP – et ny center for venstrekræfterne).

Muren faldt, medlemmerne forsvandt som dug for solen, og tvang de erklærede kommunister ind i et tættere samarbejde med den øvrige venstrefløj. Enhedslisten blev således ikke skabt, fordi Ole Sohn ‘involverede sig i et fornyelsesprojekt’ – men fordi omstændighederne gjorde samarbejde til en nødvendighed, såfremt kommunistisk politik skulle være mere end blot en historisk forbrydelse.

“Dem der håber og/eller tror, at socialismen braser sammen, forventer måske, at kapitalismen bliver genindført? Men er det noget som bør eftertragtes? Jeg tror ikke de sovjetiske minearbejdere ønsker at dele skæbne med deres britiske kollegeer, eller vores hundredtusinder af arbejdsløse.” (Land & Folk, 2. september 1989: Hva’ mæ’ socialismen)

“I det kommunistiske parti taler vi i disse år ikke om at opgive vort grundsyn…” (Land & Folk Weekend, 2.-3. december 1989: Op i 1. Division)

“Når, vi ser tilbage på perioden fra vores sidste centralkomitémøde den 24. november og til i dag, kan vi med Mark Twains ord sige, at rygterne om DKP’s død var stærkt overdrevne… Vi er kommet i en fase, hvor medlemmernes tillid til ledelsen er meget lille, hvor reaktionerne fra mange medlemmers vedkommende har været passivitet og ligegyldighed, som også har betydet en stor medlemstilbagegang. Den manglende tro på partiets muligheder som en politisk kraft i samfundet skaber mismod, som gør det endnu sværere at komme ind på den politiske bane igen. Derfor må vi også gennemføre…” (Land & Folk, 13. december 1989: DKP’s situation)

(DKP-formand Ole Sohn, DDR 40 år, 7. oktober 1989; Se evt. her)

“Blood, language, religion, way of life, were what the Greeks had in common and what distinguished them from the Persians and other non-Greeks.”, skrev Samuel Huntington for år tilbage, og det er værd at have i baghovedet når Helle Lykke Nielsen gør sig til fortaler for sproglig mangfoldighed. Mere mangfoldighed betyder mindre samhørighed.

Fra kronik i dagens Politiken – Sig dog ja til alle sprog.

“Nejklubben siger selvfølgelig ikke nej til alle sprog: For dem er dansk fredet i klasse A, engelsk er et nødvendigt onde, mens de øvrige kontinentale dannelsessprog som tysk, fransk og spansk som regel forbigås i tavshed. Til gengæld er alle andre sprog potentielt dømt ude; det gælder ikke mindst indvandrersprogene fra ikkevestlige lande: arabisk, tyrkisk, somali, urdu og vietnamesisk, der i nejsigernes optik er enten irrelevante, rent tidsspilde eller ligefrem skadelige.

Og det er netop det, nejsigerne så dygtigt har formået at gøre: I stedet for at se indvandrersprogene som kompetencer, der kan komme det danske samfund til gavn i både kommercielle og politiske sammenhænge, og som et nyttigt og intellektuelt stimulerende redskab for tosprogede børn og unge, er sprogene blevet en del af den kulturkamp, nejsigerne udkæmper mod islam og muslimerne – en slags stedfortræderkrig, hvor sprogene bliver ammunition i en anden sags tjeneste.“

Claes Kastholm Hansen anmelder en Vilhelm Topsøe-udgivelse i fredagens Berlingske Tidende – Rehabilitering af en klassiker.

“Da Venstre og Konservative sidst i 2001 med Dansk Folkepartis støtte dannede regering under Anders Fogh Rasmussens ledelse, gik der et chok af raseri gennem de toneangivende kredse i det danske kulturliv…

Og så drejede det sig ikke mindst for brødrene Brandes om magt. Magt over åndslivet. Magt i det politiske liv. Det er dem, der indstifter klikevæsenet, partigængeriet i det danske åndsliv. Partigængeriet er radikalismens triste gave til eftertiden. En gave, der ikke befrier, men indskrænker. De, der ikke er med os, er imod os, et neutralt sted, et tredje standpunkt gives ikke. Radikalismen er en totalanskuelse. Den hævder at have friheden og fremskridtet på sin side. Den anerkender ikke diskussion på andre præmisser end sine egne.”

Fabelagtig redegørelse for Sverige anno 2010 i Weekendavisen. Frede Vestergaard om Demokrati på svensk. Læs det hele!

“Søndag den 19. september er der valg i Sverige, både til Riksdagen, landsting og kommunalbestyrelser. De to store spørgsmål er, om den borgerlige koalitionsregering, der har profileret sig på velfærdspolitik og skattelettelser til mellemindkomsterne, kan fortsætte, og om Sverigedemokraterne, der fører sig frem som det svenske modstykke til Dansk Folkeparti, kommer over spærregrænsen på fire procent…

[...]

[...]

Resultatet sammenfattede Marie Demker i en kronik i Dagens Nyheter, før rapporten udkom. Her hed det – lettere triumferende – at kun 36 procent af svenskerne mener, at der findes for mange udlændinge, og det var også det tal, der gik rundt i medierne i øvrigt. Men kronikken var i virkeligheden vildledende. Da selve rapporten blev offentliggjort, kunne man se, at der også var mulighed for at svare, at man var »delvis enig« i, at der er for mange udlændinge i Sverige, og det var 31 procent. Altså var der 67 procent, der svarede, at de var enige eller delvis enige i, at der er for mange udlændinge i Sverige, og kun 33 procent, der var uenige – ikke 69 procent, som Demker indirekte gav indtryk af i kronikken.“