-
1 time 37 minutter siden
-
19 timer 32 minutter siden
-
1 dag 7 timer siden
Til- og framelding af nyhedsbrev
TV2news bragte i nat et interview med en yngre irakisk kvinde, der i 2008 forsøgte at bombe amerikanere, angiveligt som hævn for hendes mands død. Her lidt fra indslaget.
TV2-speak: På spørgsmålet om hvorfor hun ville slå ihjel, selvom Koranen, siger man ikke må, svarer hun tøvende…
Dua’a Muhammed: Jeg ved det ikke. Jeg elsker min religion og at gøre ting der gavner min religion. Men min situation gjorde at jeg måtte handle sådan.
Mærkelig ordlyd for en oplyst dansk journalist, men selvom det viser sig, at indslaget er svensk-produceret, så er det faktisk TV2 der egenhændigt skønmaler Islam. Den svenske journalist refererer den fængsledes holdning til islam, og spørger ind til det, der så må opfattes som et paradoks. Det fremgår ikke af den afkortede danske udgave.
Lena Petterson, SVT: “Hun kalder Koranen sin bedste cellekammerat, islam – siger hun, fortæller at vi alle skal kunne lide hinanden. Jeg spørger så, om hun ikke kunne finde på noget bedre, end at iføre sig vest med sprængstoffer.”
(SVT Aktuellt, 5/3-10; delvis på TV2news, 8/3-10: Selvmordsbomber: Mit liv er ødelagt)En større flok indvandrere angreb fredag aften en fest i Farum, og en festdeltager blev skudt gennem hovedet. Første artikel på Politiken Online – Hooligan skudt i Nordsjælland.
“Et voldsomt skyderi udspillede sig i nat omkring klokken 00.30 i boligblokkene Farum Midtpunkt. Her var en gruppe fodboldhooligans med tilknytning til klubben AGF samlet i en lejlighed, da de blev angrebet af en gruppe på 20-30 personer.”
Ingen etnicitet på de angribende, men omvendt diskret motivanalyse af de forurettede. Politiet beskrev festdeltagerne som White Pride, hvad blev afvist af flere interviewede. I dag kom sandheden så frem: Politiet tog fejl af White Pride. Her et par overskrifter fra gårsdagens Urban og Århus Stiftstidende. Begge skåret efter den samme underforståede skabelon: – de var nok selv lidt ude om det.
(Urban, 8/3-10, s. 13 & Århus Stiftstidende, 8/3-10, forside)
Ekstra Bladet kunne igår fortælle, at indflytterfesten blandt andet inkluderede højreradikale fra DNF, herunder Silkeborg-fans. De angribende indvandrere “argumenterede… med, at ‘det jo var dem, der bestemte i området’”, hvad blev afvist. En time senere kom de tilbage, og konfronterede festdeltagere, der denne gang var bevæbnet med “flasker, køller og en pumpgun”.
På den måde fik medierne alligevel lidt ret. Hvis man havde skruet ned for musikken, dukket nakken, anerkendt indvandrernes ret “til territoriet” (Ekstra Bladet, 8/3-10: Skudt gennem kæben), så ville intet være sket. I fredags, forstås.
Traditionelt har det været sådan, at indvandrere fra vestlige lande af forskellige årsager er under-repræsenteret i kriminalstatistikken. I dag kan man i Politiken læse et eksempel på det modsatte – et klassisk eksempel på relativisme – Forsker: Rumænske kriminelle er ikke værre end danskerne.
“Det er en myte, at østeuropæere med bopæl i Danmark er mere kriminelle end danskere. Som hovedregel er de store etniske indvandrergrupper i Danmark fuldt ud lige så lovlige som danskere, i nogle tilfælde mere.
Udsagnet kommer fra en lektor og forsker i grænseoverskridende kriminalitet, Gerd Battrup, der arbejder ved Syddansk Universitets afdeling i Sønderborg. Hun ærgrer sig over den tendens, der er opstået i debatten…
»Ser man på billedet af de etniske danskere, der lever syd for den tyske grænse, sker der noget interessant. Her er kriminalitetsraten 50 procent højere hos danskerne end hos den lokale, tyske befolkning«, bemærker forskeren.”
Da flere af de “etniske indvandrergrupper” kommer fra vestlige lande, så er der principielt ikke noget i vejen med første udsagn.
(Politiken, 7/3-10: Forsker: Rumænske kriminelle er ikke værre end danskerne)
At “etniske danskere” i Tyskland skulle være 50 pct. mere kriminelle end tyskere bryder derimod et velkendt mønster, og derfor skrev jeg tidligere i dag to hurtige spørgsmål til lektoren.
1) Er tallene korrigeret for socio-økonomiske vilkår? (ville indikere om det var erhvervsledere på forretningsophold, eller ‘noget andet’).
2) Skelnes der i undersøgelsen mellem etniske danskere, og indvandrere/efterkommere? (der er mange dansk-tyrkere i Tyskland).
Ofte får jeg ikke svar på den slags spørgsmål, men her gik der under en time.
“Svaret på det første spørgsmål er nej, mens svaret på det andet spørgsmål er, at Landespolizei i Schleswig-Holstein alene registrerer på statsborgerskab.”
Forskeren forklarer herefter uddybende, at hun ikke ‘tror’ forklaringen skal søges i en særlig koncentration af danske statsborgere med tyrkisk baggrund (da de nok har søgt industribyer længere sydpå), og giver i stedet den forklaring, at der er (forholdsvis) “mange yngre danske mænd” blandt tilflytterne, ligesom det kunne spille en rolle, at Flensborg tiltrak danske rockere.
Kommentarer er overflødige.
Der går ikke en dag uden vi hører nyt om Brønderslev-sagen. Her lidt om ‘Sønderborg-sagen’, der breakede torsdag aften, men allerede er glemt. Fra TV2 News – Sex-sag: Havde to koner og 11 børn (der også har tv-indslag).
“En egyptisk mand, der har boet i Sønderborg med sine to koner og i alt elleve børn, sidder nu varetægtsfængslet for misbrug af flere af sine børn. Allerede i 2003 fik Sønderborg Kommune advarsler om, at manden begik vold og seksuelle overgreb overfor flere af sine børn. Men på trods af flere henvendelser gjorde kommunen først noget ved sagen for ganske nyligt.
Den ene af de to koner, Dorthe, er nu stået frem og har fortalt TV 2 Nyhederne om et liv med vold og trusler i mere end ti år.
“De sidste ti år har i allerhøjeste grad været præget af vold og trusler og incest af to af mine piger,” fortæller Dorthe, der ikke ønsker sit efternavn frem.”
Mere.
“500 dræbt efter sammenstød i Nigeria”, skriver DR Online. Fra Jyllandsposten – “Angriberne kom fra bjergene”.
“Sikkerhedsstyrker patruljerer gaderne i Nigeria efter en muslimsk massakre på tre kristne landsbyer…
Kristne indbyggere i en af de tre landsbyer, Dogo Nahawa, der ligger syd for byen Jos, siger, at angriberne kom fra de omkringliggende bjergområder natten til søndag og skød i luften. Da folk kom ud af deres huse for at se, hvad der skete, blev de hugget ihjel med macheter.
Ifølge øjenvidner var mange af de dræbte under massakren søndag kvinder og børn. Nogle blev fanget i dyrefælder og fiskenet, da de forsøgte at flygte fra deres angribere, som slog dem ihjel med macheter.”
(Daily Contributor, 7/3-10: Report: Nigeria Violence Erupts, At Least 200 Dead)
Multikulturen er lidt længere fremme i fængslerne end i det øvrige samfund. Her lidt fra et indslag i TV-avisen, sidste torsdag.
Morten Schnell Lauritzen, DR-Vært: De stærke fanger fra indvandrerbanderne har taget magten, og kontrollerer både de andre indsatte og de ansatte. Blandt andet i Nyborg Statsfængsel.
Bo Henrik Sørensen, Fællestillidsmand Statsfængslet i Nyborg: Vi har haft tilfælde med, hvor der har været en kniv mod nogle indsatte, som ikke var en del af den her konflikt, og ikke ønskede at være det, og der får man blandt andet skåret sener over på hænder og så videre… Vi har oplysninger gående på, at man på nogle af de her fællesskabsafdelinger får besked på at de indsatte der spiser svinekød, typisk med dansk baggrund, ikke har lov til at tilberede mad med svinekød i fællesskabskøkkenet.
(TV-avisen, 4. marts 2010 Kl. 18.30: Bander styrer livet i fængslerne)
Nogle politikere er kontroversielle andre er ikke. To på hinanden følgende udlandsnyheder på DR Online, søndag d. 7. marts.
“Der skal være valg i Sudan til april. Præsident Al-Bashir har besøgt den lille by Yei i Sydsudan for at skyde valgkampen i gang.” (folkemorderen Al-Bashir)
“Geert Wilders’ Frihedsparti tegner til at blive Hollands største. Sejr ved lokalvalg har givet den kontroversielle politiker vind i sejlene.” (demokraten Geert Wilders)
(DR Online, 7/3-10: Wilders stormer frem i ny måling – Præsident Al-Bashir besøger Sydsudan)
Kronik af Bent Blüdnikow i fredagens Jyllandsposten – Holmsgaard og terroren .
“I søndags havde Sven Ove Gade en kommentar, hvor han gjorde opmærksom på, at vi med et nyt flertal i Folketinget risikerer at få Anne Grete Holmsgaard som ny minister…
Lad os få fakta helt klart på bordet. Venstresocialisterne stormede frem efter ungdomsoprøret i 1960′ernes slutning. Holmsgaard var blandt de unge revolutionære i partiet. Hun var så krigerisk, at hun ikke ville tage afstand fra massakren på israelske sportsfolk, som Sorte September udførte under De Olympiske Lege i München i 1972. I løbet af 1970′erne kom terror til at spille en stadig større rolle Mellemøsten og en af tidens værste aktioner skete i 1978, da en gruppe palæstinensere sejlede ind til Tel Avivs strand. Her myrdede de først en ung kvinde, som de havde spurgt om vej. Derpå erobrede de en bus og under de efterfølgende ildkampe dræbte de 37 civile israelere, herunder mange børn, og sårede yderligere 82. Holmsgaard advokerede, at man ikke skulle tage afstand fra den slags »såkaldte terroraktioner«, selv om de ramte civile. Den politiske accept af aktionen mod civile blev godkendt af VS’ hovedbestyrelse 16/4 1978, hvor bl.a. den senere borgmester i København Per Bregengaard, de senere folketingsmedlemmer Mikael Waldorff og Villo Sigurdsson samt bl.a. skuespilschef Litten Hansen deltog.
VS’ interesse og sympati for PFLP førte partiet til at sende en delegation til Mellemøsten i 1980. Delegationen bestod af Anne Grete Holmsgaard, der på det tidspunkt var medlem af Folketinget, Jacob Erle og Lone Johnson, der begge var ledende medlemmer af partiet.
Delegationen mødte en række af PFLP’s ledere, herunder Taysir Kuba, der var formand for PFLP’s Internationale Komite og personligt havde budt Blekingegade-bandens medlemmer velkommen på tidligere besøg.”
Der skrives generelt meget om voldelige højreradikale, men skydevåben kan man tilsyneladende finde i en tilfældig løst sammensat indvandrergruppering. Fra Jyllandsposten – AGF-hooligan millimeter fra døden.
“Overfaldet skete omkring klokken halv et lørdag nat, hvor en gruppe på 20-30 personer af anden etnisk baggrund angreb og skød på en gruppe fodboldhooligans, der ifølge politiet har tilknytning til klubben AGF…
“Det eneste teori, som vi har, er, at gruppen har opdaget, at der var nogle hooligans, der har holdt til i lejligheden…” siger Flemming Poulsen.
“Vi mener, at de har relationer til White Pride, og et motiv kan måske være, at man ikke ønsker at de holder til derude.”
Mere.
Uden fri debat, kan politikere slippe afsted med hvad som helst. Snaphanen kan fortælle, hvorledes svenske medier har overladt moderation af deres netdebat til ikke-journalistiske medarbejdere i firmaet Interaktiv Säkerhet. Kombinationen af ytringsfrihed og internettet kan få det værste op i folk, men alternativet er i demokratisk henseende langt værre.
En anden historie, også fra Snaphanen, viser hvad svenske meningsdannere kan slippe afsted med, bl.a. fordi der mangler et pres nedefra. Under fredagens Nyhetspanelen på SVT, var et af emnerne den tiltagende antisemitisme i Malmø. Efter et indslag, hvor en jøde fortæller om hetzen, får Moderaten Thomas Idergaard ordet. Det er ikke en fortalelse, det er heller ikke en Carsten Jensen’sk perfiditet, men udgangspunktet for hans efterfølgende analyse.
“Hadeforbrydelserne mod jøder er mere end fordoblet i Skåne på et år, og det er ikke så mærkeligt eftersom det er der vi har den stærkeste støtte for Sverigedemokraterne, så det her går naturligvis hånd i hånd.”
(Gomorron Sverige, SVT; 5. marts 2010, 7.30 min-)
Mere.
Eftermiddagskaffe på terrassen med god opbyggende litteratur. Mikkel Plum: Fra flower-power til POWER!: I Elbjørn, Kasper og Gress, David (red.): 20 begivenheder der skabte Danmark. Cepos og Gyldendal, 2006.
“I foråret 1968 sendte Danmarks Radio Jørgen Schleimann (f. 1929) til Paris. Han skulle dække stormagtsforhandlingerne om fred i Vietnam… Studenteroprøret overskyggede pludselig det oprindelige formål…
Allerede før han var komme til Paris, havde han taget et skarpt og kompetent opgør med studenteroprøret. I en kronik i Aktuelt 1. maj 1968 skrev han om ‘Den arrogante studenterradikalisme’. Her tog han udgangspunkt i, hvad de mest yderliggående personer i bevægelsen Student Power, som var aktiv i flere europæiske lande, havde sagt, skrevet og bedrevet. Ifølge Schleimann var det afgørende at bedømme en sådan bevægelse på de mest yderliggående elementer, for de udgjorde avantgarden. I Italien havde de maoistiske ledere af studenteroprøret dér betegnet ‘den studerende ungdom som den udbyttede og derfor revolutionære klasse i det moderne kapitalistiske samfund’.
På baggrund af sine undersøgelser konkluderede Schleimann, at hensigten med studenteroprøret var at afskaffe parlamentarismen og erstatte det med en total fornægtelse af de parlamentariske værdier. Ambitionen var ikke – som det blev påstået af mange samtidige støtter af oprøret – at påpege og udbedre manglerne i det parlamentariske demokrati…
Han betegnede på den baggrund studenterradikalismen som ‘den potentielt farligste totalitære tendens, vi har oplevet i Europa siden kommunismen og nazismens opståen’.
[...]
Ifølge Schleimann var der tre slags mennesker, der lod sig smitte af den røde, sorte og brune pest i det 20. århundrede, og alle tre burde de vidne:
‘De, der nægter at tro på dokumentationen for kommunismens forbrydelser (…), er helt at sidestille med Robert Faurisson, David Irving og andre af de såkaldte negationister og revisionister, der i dag betvivler eksistensen af Hitlers gaskamre til massedrab på først og fremmest jøder, men også sigøjnere, Jehovas Vidner og politiske modstandere. Revisionistser og negationister findes imidlertid også, når det drejer sig om den røde totalitarisme. Folk benægtende fakta.’
… Han fremhævede i sammenhængen vigtigheden af at udstille venstreekstremisters meninger i lige så høj grad som højreekstremisters og problematiserede især, at man ikke brugte udtryk som negationister og revisionister, når det drejede sig om folk på venstrefløjen. Dem kaldte man i stedet idealister med en dyb tro på det gode i mennesket. Han kaldte dem alle idioter.”
[...]
“I sagen om Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-karikaturer, der blussede op ved årsskiftet 2005-2006, var denne brogede flok da også enige om, at det var regeringen, der bar skylden for, at krisen ekskalerede. Islamisterne havde ifølge dem ingen skyld, regeringen var den virkelige skurk.
Schleimanns tanker og meninger fra 1968 kan derfor overføres til den aktuelle situation anno 2006 med islamismen som den måske mest farlige totalitære tendens, vi har oplevet i verden siden kommunismen og nazismen. Og islamisternes anti-vestlige retorik minder da heller ikke så lidt om retorikken, som Schleimann noterede sig på Boulevard St. Michel i maj 1968.
Selvom studenteroprøret er stilnet af, og marxismen lagt på hylden, evnede 68′erne at omdefinere, hvem der var de gode, og hvem der var de onde i en sådan grad, at det fremdeles præger vores bevidsthed, vores debat og verdensbillede i dag. Forbryderne blev helte, og samfundets beskyttere blev skurke.“
Sagen bliver mere og mere grotesk. Seneste udvikling via Lars Hvidberg, der bl.a. har fundet en historie fra ME Newswire, omhandlende et pressemøde om ‘profetsagen’ i Beirut (Libanon), torsdag. Det er artige sager.
“In the first success achieved by the legal efforts regarding the Cartoon Drawings of the Prophet Mohammed (peace be upon him), which were published by the Danish Newspapers, Politiken (one of the newspapers that had published the Cartoon Drawing) declared its apology for the offence it had caused against Islam, Muslims, and their Prophet Mohammed (peace be upon him)…
Mr. Faisal Ahmed Zaki Yamani, the Executive Partner of the Law Firm of Ahmed Zaki Yamani (Lawyers and Legal Consultants) and the Lead Council of the Prophet Case said: “We thank God for our success in reaching a settlement with the Danish Newspaper which has recognized its mistake, apologized, and indicated not to reoffend Muslims and their Prophet (peace be upon him). We wished that all the Danish Newspapers which published the Drawings accepted to enter into a settlement as Politiken did, and published an apology to avoid multiple jurisdictional litigations and costly damages in favor of our clients.”
(Faisal A.Z. Yamani, Beirut, 4. marts 2010)
“Samtidig er det naturligvis afgørende, at Politiken ikke dermed har påført sig selv nogen form for begrænsning af sin redaktionelle frihed: Også i fremtiden vil det være vores helt egen og frie afgørelse, hvad vi vælger at offentliggøre herunder hvilke karikaturtegninger, vi vælger at bringe.“ (Tøger Seidenfaden)
Fra Reklamebloggen på Videnskab.dk – Hvad er anledning til undskyldning
“… Lørdag den 27. februar stod der på tværs af Politikens forside: Danskerne er vilde med kokain.
Jeg fandt det ubehageligt at skulle give penge for en avis, der påstår at jeg er vild med kokain og stofmisbruger. Derfor skrev jeg til Politikens redaktionschef og gjorde ham klart, at jeg følte mig såret og krænket af denne helt urimelige generalisering. Jeg udbad mig en undskyldning for denne krænkende påstand. Underskrevet med navn og adresse.
Jeg har ikke modtaget nogen undskyldning, og da jeg ikke har råd til at true med retssag, hverken her hjemme eller i London, så kan jeg ikke opfylde betingelsen Poltiken åbenbart har for at give en undskyldning.
Konklusion: Politiken giver kun undskyldninger til folk der truer Politiken og dens medarbejdere.”
Opdate. Politiets drabschef Ove Dahl fortalte tidligere i dag at “de åbne grænser gør, at vi bliver overrendt af østeuropæere… De begår bankrøverier, hjemmerøverier, grove tyverier, tiggeri, butikstyveri”, og supplerede med henblik på stewardesse-mordet: “Rumænerne er skrupelløse. De slår ihjel for et par hundrede kroner. Det er en helt anden kultur”. Den slags er selvfølgeligt svært at sluge for radikale kulturrelativister…
“Rumænerne deler vores aviser ud og reparerer hullerne i vores veje. Det er simpelthen ikke anstændigt, at de skal beskyldes for at være røvere og mordere. Alle danskere er jo heller ikke mordere, bare fordi vi har én Peter Lundin.“ (Zenia Stampe; Politiken, 6/3-10: Radikal næstformand anmelder drabschef)
Jeg savner ord. Fra onsdagens Information – Højrerabiate truer kritikere på livet.
“Margrethe Monika S. Hansen, der er blogger og medlem af Radikale Venstre har fået daglige trusler igennem det sidste halvandet år.
»Jeg modtager både trusler på Facebook, på min blog og i videoer på Youtube. Og det er fra mange forskellige mennesker. Det finder jeg utroligt bekymrende, da de i truslerne refererer til mit hjem og min familie,« siger Margrethe Monika S. Hansen, der ligesom Carl-Erik Zølk på sin blog har rettet skarp kritik af de højreekstreme miljøer…
På hjemmesiderne dokumenteres påstanden med den aktuelle sag om Kim Møller, skribenten bag den højreorienterede blog Uriasposten, der for nylig blev overfaldet af venstreradikale, da han dækkede en demonstration vendt mod White Pride i Århus.
Margrethe Monika S. Hansen har på sin blog rejst en kritik og sat navn på de forskellige aktører indenfor de højreradikale grupperinger, og mener at anklagerne er rene injurier…
Truslerne har fået konsekvenser for debattøren og bloggeren Allan Lindemark, der tidligere kommenterede kritisk på sider som Uriasposten. Han har på baggrund af de tiltagende trusler besluttet at trække sig fra debatterne:
»Der blev blandt andet linket til min hjemmeadresse i debatterne, som gjorde især min kæreste meget bekymret,« siger Allan Lindemark, der nu har fået adressebeskyttelse.
Margrethe Monika S. Hansen er bange for, at trusselsniveauet ender med at tie debatten ihjel:
»Det er meget udemokratisk, at de via trusler forsøger at ødelægge debatten. Det ender med, at almindelige mennesker ikke tør ytre sig i debatten,« siger Margrethe Monika S. Hansen.“
Fra kommentarene til artiklen…
“Jeg har også trukket mig meget i forhold til debatterne og holder mig til at blogge i ny og næ pga, hvad nærværende artikel nævner, og jeg tror ikke, jeg nogensinde har nævnt en anden blogger i mine indlæg – andre end Gravers og Møller (Gravers fordi han og hans undersåtter overtog et debatforum. Møller fordi han, uprovokeret, skrev løgne om mig inde på Urinposten).” (Marianne M. Rosengren Paracada)
“De tre nævnte bloggere har forholdt sig kritisk til højrefløjen, og har ved flere lejligheder med dokumentation afsløret, hvad de står for. Og straks mener nogle, at de heller ikke holder sig tilbage. Og nej, de holder sig ikke tilbage når det gælder argumenter og dokumentation. Der er dog forskel på argumenter og trusler.” (Birgit Bergløv)
“Har desuden set bloggere fra den ekstremistiske højrefløj forklare overfaldet mod 2 demonstranter fra demonstrationen hvor Kim Møller efter sigende blev overfaldet,( ifølge aviserne blev han ramt af en enkelt flaske, hvor hans egen forklaring er noget mere dramatisk)…” (Birgit Bergløv)
Interessant læserbrev af socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen og SF’eren Serdal Benli i torsdagens Jyllandsposten. Her lidt fra Der er forskel på folkemord.
“I år er det 95 år siden, at folkemordet på armenierne fandt sted i Tyrkiet. Omkring 1,5 millioner mennesker blev systematisk udryddet i et organiseret massemord, som den tyrkiske stat stod bag, og som i vid udstrækning blev udført af kurdiske håndlangere. Den dag i dag nægter Tyrkiet at anerkende folkedrabet… Det var denne statsautoriserede benægtelse af kendsgerningerne og det utålelige debatklima i Tyrkiet om emnet, der for få måneder siden fik os til at tage initiativ til at lave en appel til den tyrkiske regering.
Vi har begge rødder i Tyrkiet og tænkte, at det ville være en god idé, hvis samtlige politikere i Danmark, der ligeledes havde rødder i Tyrkiet, sendte en appel til den tyrkiske regering om at anerkende folkedrabet og give det armenske folk en undskyldning. Vi sendte derfor et brev ud til samtlige politikere i Danmark, som vi vidste havde rødder i Tyrkiet. Det blev til i alt 25 henvendelser til valgte folketingspolitikere, kommunalpolitikere, folketingskandidater og byrådskandidater.
Vi var stensikre på, at politikere, der agerer i et demokratisk land som Danmark, naturligvis anerkendte folkedrabet… Desværre skulle det vise sig at være en meget naiv antagelse. På nær et byrådsmedlem, nægtede samtlige af de adspurgte at være med i en appel til den tyrkiske regering…
En del svarede ikke, til trods for at flere af dem var vores egne partifæller, mens en anden gruppe af valgte politikere direkte skrev til os, at der var tale om et folkemord i 1915 – men at det var med omvendt fortegn. Altså at armenierne slog tyrkerne ihjel…
Det totale fravær af en accept og anerkendelse af det armenske folkemord herhjemme blandt danske politikere med tyrkiske rødder er dybt beklageligt og absurd.”
(fra Armenian & Greek Genocide by Turkish Muslims against Christians)
“Kun en enkelt – Feramuz Acar fra Beboerlisten i Randers og i dag tidligere politiker – ud af de i alt 25 adspurgte med tyrkisk baggrund svarede positivt på henvendelsen. Tre takkede direkte nej til at deltage, mens resten undlod at svare. Herunder to nuværende folketingsmedlemmer, Yildiz Akdogan (S) og Özlem Cekic (SF), samt et tidligere folketingsmedlem, Hüseyin Arac (S).” (Dansk uenighed om definition; Jyllandsposten, 4/2-10)
Efter et tip om et større våbenlager i en beboelsesblok i Gentofte, måtte politiet i aftes evakuere beboerne. Medierne fortæller, at fundene har forbindelse til bandekrigen, men fortæller intet om rockere, så det er heller ikke denne gang danskere.
(DR Update, 4. marts 2010)
Svenske Lena Sundström, der blev mediedarling på den anden side af Øresund med en Danmark-bashende dokumentar sidste år brugte sjovt nok samme Gentofte-lokalitet til at illustrere danskernes ‘fremmedfjendtlighed’. Først blev det fortalt, at kvarteret var klemt ned mellem motorveje og jernbane…
(sekvensen kan ses på Youtube)
Dernæst hørte man flygtningeaktivisten Arne Madsen forklare, at det var et dårlig sted til de nye danskere.
Så ser man gule blokke, hvor de tilfældigvis møder en somalier aktivisten kendte i forvejen, og Lena Sundström spørger om han nogensinde hører ‘fågelsång’ i de her omgivelser. Generelt var der for meget fuglekvidder og for lidt bombebrag i Sundströms film, der dog udmærket kan ses som et symptom på mediernes naive tilgang til det multikulturelle.
Havde et venstreorienteret parti fået fremgang som Frihedspartiet lige har fået Holland, så havde de danske medier fortalt, at det var en protest mod høj ungdomsarbejdsløshed eller offentlige besparelser. TV2news lader i disse timer en 45-50 årig kvinde opsummere valgresultaterne med ordene “Det er frygteligt. Jeg skammer mig meget over det.” Herefter er der taletid til en yngre mand, der til lejligheden har iført sig et tørklæde i en happening mod ‘populisme’.
Det er mærkeligt, men fremgang til anti-muslimske partier præsenteres aldrig som en folkelig protest mod islamisering og ideologisk multikultur, selvom den ligger lige for. Fra Radio Hollands – Geert Wilders’ anti-Islam party makes major gains
“The anti-Islam Freedom Party of far-right politician Geert Wilders has made major gains in local elections held in the Netherlands. Taking part in two cities it has become the largest party in Almere and the second largest in The Hague.
The two largest parties in the former coalition government both lost seats on municipal councils. The Labour Party (PvdA), led by Wouter Bos, and the Christian Democrats (CDA), led by now caretaker prime minister Jan Peter Balkenende, paid the price for three years of difficult government
Mr Wilders was visibly buoyed by the results and was characteristically combative saying this was the first step in the upcoming campaign for parliamentary elections.“
Mere.
Case-study udi multikulturen i dagens udgave af Århus Stiftstidende. Fra Mistede tænderne på linje 15.
“Familiefaderen har ikke kørt bus siden fredag morgen. Livet er blevet anderledes. Han overvejede at stige af bussen af bussen i Park Allé. Der var en dårlig stemning, og han havde netop afleveret sin søn i skole.
»I Park Allé steg næsten alle af bussen. Vi var kun omkring seks mennesker tilbage og chaufføren – ud over gruppen på otte børn. Det var børn med arabisk baggrund. En ældre araber havde bedt dem skrue ned for musikken på deres mobiltelefoner. Da han steg af, skruede de op igen. Da vi holdt i lyskrydset ved Frederiks Allé, bad chaufføren dem skrue ned…«
»En ældre mand bad gentog chaufførens anmodning, og børnene bad ham holde mund, de truede ham… Det var bare børn, så jeg tænkte, jeg som voksen kunne hjælpe den gamle mand. Og chaufføren. Klokken var halv ni, vi stoppede hele trafikken.«
[...]
»Jeg blev trængt op i en krog på mit sæde. Især den største af drengene gik tæt på. »Du er racist. Du kan ikke li’ vores musik«, sagde han…
»Jeg ved ikke, hvor mange slag, jeg fik. Eller hvor mange, der slog mig. Jeg kan bare erindre og stadig høre det der DONG-DONG inde i mit hoved fra slagene. 10-15 knytnæveslag. Da jeg så min tand ryge op i ruden, råbte jeg stop.«
(fra Video: Hør voldsofferet fortælle om episoden)
Det er stadig småt med detaljer om søndagens AFA-anholdelser, men der er trods alt kommet informationer frem der sætter kritikken af undertegnedes venstrefløjsposteringer i relief. Allerede i mandags bekendtgjorde PETs Jacob Scharf overfor Berlingske Tidende, at efterforskningen havde vist, at det var “væsentligt at se på koblingen mellem voldelige overfald og registreringen”.
En af de anholdte overvågede nazister i Greve i en bil lastet med knojern og slagvåben, og forbindelsen mellem registrering og voldsudøvelse blev således konkret eksemplificeret. Det har længe været kendt, at der var personsammenfald, men nu er der for første gang mere håndfaste beviser. Der er efter alt at dømme ingen videre afgrænsning mellem Researchkollektivet Redox, der overvåger politiske fjender og Antifascistisk Aktion, der tæsker samme.
Flere medier har fortalt, at AFA-kartoteket omfatter mere end 1.000 højreorienterede. Nazisterne er tilsyneladende overalt, så det er ikke noget enkeltpersoner sådan lige kan kan klare efter en hård arbejdsdag.
“Der er ca. 20 personer, der bruger stort set al deres vågne tid på det, som PET beskriver som ‘privat efterretningsvirksomhed’.” (Jyllandsposten, 3/3-10)
Venstrefløjen har travlt ved håndvasken…
“Jeg vil gerne afmystificere det her. At man holder øje med politiske modstandere er ikke en odiøs politisk aktivitet.” (Peter Sommerfelt, Demos; Ritzaus Bureau, 2/3-10)
“Meget af det bliver brugt til journalistisk aktivitet, hvor man afdækker hinanden og skriver om det i blade, hvilket sådan set er fuldt lovligt.” (René Karpantschof; Ritzaus Bureau, 2/3-10)
En søgning på Infomedia, fortæller at AFAs ikke-eksisterende talsperson ‘Anders Lind’ de senere dage er blevet citeret i 24 artikler. Ingen kender hans sande navn eller identitet – Ingen stiller de obligatoriske spørgsmål eller tager forbehold. TV-avisen er desværre ingen undtagelse.
(TV-avisen, 1/3-10 Kl. 21.00: PET beslaglægger kartotek)
“… vi [er] dybt uenige med dem, der mener at man skal føre dialog… de organiserede fascister skal ikke have en millimeters fodfæste nogen steder… Og det betyder at vi fysisk vil forhindre dem i at manifestere sig ved f.eks. demonstrationer eller møder… vi [er] parate til at tage et eventuelt slagsmål for at stoppe dem? Hovedsagen er at fascismen bliver konfronteret direkte? Blokader, oplysning, demonstrationer, sabotage og ikke mindst anti-fascistisk kultur.” (Antifascistisk Aktion, manifest)
Et par billeder som næppe støder Uriaspostens drive by-socialister. Konservativ Ungdom i Richard Andersens Danmark i 30´erne (s. 194f).
I Det Radikale Venstre sås samme totalitære fascination. Formanden for Radikal Ungdom i København Georg Ohlsson, blev kommunist og senere nazist. Tre ungradikale citater…
“Nationalsocialismen er da et uvejrs-varsel, men maa ikke forveksles med fascismen, som er et overklasseaktion i aandeligt underlødige lande. Nazismen er et folkeligt oprør mod fremmed økonomisk undertrykkelse. Ved ledernes politiske diletantisme kan den kalde på vort smil, ved sin raahed og chauvinisme paa vor afsky, til slut er den dog en frihedsbevægelse…“ (Svend Hoffmeyer, Demokratisk Krise; i Radikal Ungdom 1931/3, s. 505)
“Nazismen er ikke, som man først troede i Danmark (ogsaa i dette Blad), efter Septembervalget, en forbigaaende Stemningsbølge. Det er en storstilet national protest, rettet først og fremmest mod undertrykkerne udefra: Frankrig, Polen og Tjekkoslovakiet, men ogsaa mod Undertrykkerne indefra: de økonomiske Magtmisbrugere. I sin kamp på disse to felter vil Nazismen sejre i Kaft af sin indre Sandhed.“ (Knud Valdemar Bruun, hovedbestyrelsesmedlem i Radikal Ungdom, I den 11te Time – Europas Skæbnetime; i Radikal Ungdom 1931/5, s. 553f; Angantyrs hjørne)
“… den ubevidste politiske Løgn er Skyld i det forvrængede Billede af Nationalsocialismen, som Pressen for største Delen har givet, selvom man i den senere Tid kan spare en Ændring og større Forståelse i vor Presse af en Bevægelse, hvis Grundlag er høj-idealistisk, hvis Maal er den størst mulige Lykke for hele Folket og en retfærdig Fordeling af Livets Goder, selv om Midlerne hos nogle af Partiets yderliggaaende Folk kan være yderst forkastelige.” (Knud Valdemar Bruun, hovedbestyrelsesmedlem i Radikal Ungdom, Svar til Hr. Th. Clausen; i Radikal Ungdom 1931/8, s. 630f)
Din IP er 38.107.191.100
Seneste kommentarer
7 timer 24 minutter siden
23 timer 41 minutter siden
1 dag 6 timer siden